Rettens kendelse af 11. december 2023 – UY mod Kommissionen
(Sag T-108/23) 1
(Annullationssøgsmål – humanmedicinske lægemidler – direktiv 2001/83/EF – markedsføringstilladelse til lægemidlet Spikevax – COVID-19-vaccine – manglende søgsmålsinteresse – ikke umiddelbart berørt – ikke individuelt berørt – afvisning)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: UY (ved advokat R. Holzeisen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved E. Mathieu og M. Noll Ehlers, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Sagsøgeren har med sit søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, nedlagt påstand om annullation af for det første Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2022) 7163 final af 3. oktober 2022 om tilladelse til markedsføring i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af det humanmedicinske lægemiddel »Spikevax – elasomeran« og om ophævelse af afgørelse C(2021) 94 final, for det andet Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2021) 5686 final af 23. juli 2021 om ændring af den tilladelse til markedsføring på særlige vilkår af det humanmedicinske lægemiddel »Spikevax – COVID-19 mRNA-vaccine (nukleosidmodificeret)«, som blev meddelt ved gennemførelsesafgørelse C(2021) 94 final af 6. januar 2021, for det tredje gennemførelsesafgørelse C(2021) 94 final om tilladelse på særlige vilkår til markedsføring i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 af det humanmedicinske lægemiddel »COVID-19-Vaccine Moderna – mRNA-vaccine (nukleosidmodificeret) mod COVID-19«, for det fjerde bilag I, del IV, punkt 2.1, sidste punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT 2001, L 311, s. 67) og for det femte bilaget til Kommissionens direktiv 2009/120/EF af 14. september 2009 om ændring af [direktiv 2001/83] for så vidt angår lægemidler til avanceret terapi (EUT 2009, L 242, s. 3).
Konklusion
Sagen afvises.
Det er ikke længere fornødent at træffe afgørelse om den anmodning om intervention, som Europa-Parlamentet har fremsat.
UY bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.
4) Parlamentet bærer sine egne omkostninger.
____________
1 EUT C 155 af 2.5.2023.