Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 23. september 2003 af E-Sim Limited mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

(Sag T-325/03)

(Processproget vil blive fastlagt i henhold til procesreglementets artikel 131, stk. 2 (

det sprog, stævningen er affattet på: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 23. september 2003 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af E-Sim Limited, Jerusalem (Israel), ved Rechtsanwalt Dr. Andreas Ebert-Weidenfeller. Den anden part i sagen for appelkammeret var Druckhaus Remstal-Bote GmbH, Waiblingen (Tyskland).

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Afgørelse truffet den 18. juni 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i klagesag R 281/2002-4 annulleres.

(Subsidiært ( for det tilfælde, at den anden part i sagen under sagen for Retten frafalder sin indsigelse ( erklæres indsigelsessagen for afsluttet.

(Mere subsidiært hjemvises sagen til Harmoniseringskontoret med pålæg om, at indsigelsessagen med hensyn til frafaldet af indsigelsen erklæres for afsluttet.

(Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Ansøger om EF-varemærket:Sagsøgeren.

EF-varemærket, der søges

registreret:Ordmærket "E-SIM" for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 42 (bl.a. computersoftware til brug ved design, udvikling, fremstilling af prototyper, markedsføring og support i forbindelse med en bred vifte af produkter, systemer og indretninger, og tjenesteydelser vedrørende web-baseret elektronisk virksomhed) ( ansøgning nr. 1 387 661.

Indehaver af det i indsigelsessagen

påberåbte varemærke eller tegn:Druckhaus Waiblingen Remstal-Bote GmbH.

Det i indsigelsessagen

påberåbte varemærke eller tegn:Det tyske ordmærke "ASIM" for varer og tjenesteydelser i klasse 9, 35, 41 og 42 (bl.a. databehandlingsprogrammer og økonomisk og teknisk rådgivning samt uddannelse).

Indsigelsesafdelingens afgørelse:Afslag på ansøgningen.

Appelkammerets afgørelse:Afslag på sagsøgerens klage.

Søgsmålsgrunde:(Der er ingen risiko for forveksling af de omhandlede mærker i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94.

(De to varemærker ligner ikke hinanden.

____________