Language of document : ECLI:EU:F:2016:131

RETTEN FOR EU-PERSONALESAGERS KENDELSE

(Tredje Afdeling)

15. juni 2016

Sag F-75/12

Daniel Wille

og

Bo Skovsboell

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag – tjenestemænd – pensioner – overførsel af nationale pensionsrettigheder – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår – akt, der ikke indeholder et klagepunkt – afvisning af sagen – anmodning om, at der træffes afgørelse, uden at behandlingen af sagens realitet indledes – procesreglementets artikel 83«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorunder Daniel Wille og Bo Skovsboell har nedlagt påstand om annullation af »afgørelserne« af henholdsvis den 21. november 2011 og den 5. marts 2012 om beregningen af godskrivningen, i Den Europæiske Unions pensionsordning, af de pensionsrettigheder, der er optjent tidligere i forbindelse med en anden ordning, og, om fornødent, af ansættelsesmyndigheden ved Europa-Kommissionens afgørelser af henholdsvis den 19. april 2012 og den 29. juni 2012 om afslag på deres klager over disse »afgørelser« om fastsættelse af den nævnte godskrivning.

Udfald:      Europa-Kommissionen frifindes. Daniel Wille og Bo Skovsboell bærer deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemandssager – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb – forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår med henblik på overførsel af pensionsrettigheder, optjent inden indtræden i Unionens tjeneste, til Unionens pensionsordning – foreligger ikke

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1, og bilag VIII, art. 11, stk. 2)

Et forslag om godskrivning af pensionsgivende tjenesteår, som fremsendes til en tjenestemand med henblik på overførsel af de pensionsrettigheder, som er optjent i et andet system, til Den Europæiske Unions pensionsordning, frembringer ikke retligt bindende virkninger, der direkte og umiddelbart berører adressatens retsstilling gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling. Følgelig udgør det ikke en bebyrdende retsakt som omhandlet i vedtægtens artikel 91, stk. 1.

(jf. præmis 18)

Henvisning til:

Den Europæiske Unions Ret: domme af 13. oktober 2015, Kommissionen mod Verile og Gjergji, T-104/14 P, EU:T:2015:776, præmis 62, og Teughels mod Kommissionen, T-131/14 P, EU:T:2015:778, præmis 58