Language of document :

Sag anlagt den 9. juni 2008 - Habanos mod KHIM - Tabacos de Centroamérica (KIOWA)

(Sag T-207/08)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Corporación Habanos, SA (Havana, Cuba) (ved abogado V. Gil Vega og abogada A. Ruiz López)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Tabacos de Centroamérica, SL (Pozuelo de Alarcón, España)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 31. marts 2008 af Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, og det fastslås, at der er lighed såvel som risiko for forveksling mellem ord- og figurmærket KIOWA og de ældre ord- og figurmærker COHIBA, der betegner varer af samme art, samt at der fra sagsøgerens side foreligger en forsætlig utilbørlig udnyttelse/beskadigelse af varemærkets særpræg eller renomméet for de nævnte ældre varemærker COHIBA, og på den baggrund afslås registreringen af EF-varemærket nr. 3.963.931 KIOWA (ord- og figurmærke), eller subsidiært annulleres nævnte afgørelse truffet af Harmoniseringskontoret, og det bestemmes, at sagen skal hjemvises til Andet Appelkammer ved Harmoniseringskontoret, således at anbringenderne og beviserne vedrørende artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 40/94 kan undersøges og vurderes.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Tabacos de Centroamérica, S.L.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "KIOWA" for varer i klasse 34 (ansøgning nr. 3.963.931)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Corporación Habanos, SA, der driver virksomhed under firmanavnet Habanos, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Figurmærket "COHIBA" (EF-varemærke nr. 3.323.292), ordmærket "COHIBA" (det spanske varemærke nr. 1.271.173) og figurmærket "COHIBA" (det spanske varemærke nr. 2..052.344) for varer i klasse 34

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Navnlig en høj grad af lighed mellem de omtvistede varemærker, der fører til en risiko for forveksling

____________