Language of document : ECLI:EU:T:2014:888





Rettens dom (Femte Afdeling) af 16. oktober 2014 – Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-297/12)

»Ansvar uden for kontraktforhold – offentlige tjenesteydelseskontrakter – Kommissionens meddelelse til tredjemand af oplysninger, der angiveligt skader sagsøgerens omdømme – ikke-økonomisk skade – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder«

1.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – ulovlighed – skade – årsagsforbindelse – den ene betingelse ikke opfyldt – erstatningssøgsmålet forkastet i det hele (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 28-33)

2.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – reel og bestemt skade forvoldt af en ulovlig retsakt – bevisbyrde – Kommissionens meddelelse til tredjemand af oplysninger, der angiveligt skader sagsøgerens omdømme – oplysninger, der henviser til, at der er indledt en undersøgelse mod sagsøgeren, men ikke henviser til, hvilke anklager der er rejst, eller til de omhandlede regler – ingen reel skade (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 46, 58 og 64)

3.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – begreb – princippet om god forvaltning og proportionalitetsprincippet – ikke omfattet (art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 76 og 78)

4.                     Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemmelse, som tillægger borgerne rettigheder – udbredelse af ikke fortrolige oplysninger inden for rammerne af en offentlig udbudsprocedure – ingen tilsidesættelse af tavshedspligten – udelukket (art. 287 EF og art. 288, stk. 2, EF) (jf. præmis 80-82, 93 og 94)

Angående

Påstand om erstatning for skade angiveligt lidt som følge af Kommissionens meddelelse af visse oplysninger om dels Kommissionens administrative undersøgelse vedrørende sagsøgeren, dels sagsøgerens ansættelsespolitik til tredjemand ved skrivelse af 3. juli 2007.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE betaler sagens omkostninger.