Sag anlagt den 28. marts 2009 - Ryanair mod Kommissionen

(Sag T-123/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Ryanair Ltd. (Dublin, Irland) (ved lawyers E. Vahida og I.-G. Metaxas­Maragkidis)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås i henhold til artikel 230 EF og 231 EF, at en del af Kommissionens beslutning af 12. november 2008 vedrørende statsstøtte nr. C 26/2008 (lånet på 300 mio. EUR til Alitalia SpA) annulleres, for så vidt som den ikke kræver tilbagesøgning af støtten fra efterfølgerne til Alitalia og giver Italien en supplerende frist for at gennemføre beslutningen.

Det fastslås i henhold til artikel 230 EF og 231 EF, at hele beslutningen af 12. november 2008 vedrørende statsstøtte nr. N 510/2008 (Salget af Alitalia SpA) annulleres.

Kommissionen tilpligtes at afholde sine egne omkostninger og betaler omkostningerne afholdt af sagsøgeren.

Der træffes sådanne foranstaltninger, som Retten måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren bestrider lovligheden af to kommissionsbeslutninger af 12. november 2008 vedrørende statsstøtte nr. C 26/2008 (ex NN 31/08) og lånet på 300 mio. EUR, der blev ydet Alitalia, meddelt under nummer K(2008) 6743 ¹ og N 510/2008 nr. K(2008) 6745 endelig udg., vedrørende proceduren for salget af Alitalias aktiver, for så vidt som det blev fastslået, at den pågældende procedure ikke gav anledning til udbetaling af statsstøtte, under forudsætning af, at de italienske myndigheder overholder visse tilsagn.

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål fremsat følgende anbringender:

Sagsøgeren har med hensyn til den første anfægtede beslutning gjort gældende, at beslutningen bør annulleres delvist, fordi den ikke kræver tilbagesøgning af støtten fra efterfølgerne til Alitalia og giver Italien en supplerende frist for at gennemføre beslutningen.

Sagsøgeren har med hensyn til den anden anfægtede beslutning gjort gældende, at Kommissionen ved ikke at påbegynde en formel undersøgelsesprocedure på trods af, at der forelå alvorlige vanskeligheder, udstedte en ufuldstændig og utilstrækkelig beslutning og tilsidesatte sagsøgerens processuelle rettigheder i henhold til artikel 82 EF. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at Kommissionen ikke havde kompetence til at vedtage en betinget beslutning om fravær af støtte efter en simpel forundersøgelse. Sagsøgeren har ydermere gjort gældende, at Kommissionen ikke gennemgik alle de relevante forhold ved de omtvistede foranstaltninger og disses sammenhæng. Kommissionen undlod nærmere bestemt ifølge sagsøgeren at undersøge, hvorvidt den italienske særlige administration i sig selv gav anledning til udbetaling af statsstøtte, og hvorvidt den italienske regering havde manipuleret med lovgivningen for at tilgodese Compagnia Aerea Italianas plan.

Sagsøgeren har derudover gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at se bort fra de mulige alternativer til salget af Alitalias aktiver, såsom en tvangslikvidation eller en "share deal". Sagsøgeren har også anført, at Kommissionen undlod at anvende den markedsøkonomiske investors princip på salget af Alitalias aktiver, især ved ikke at vurdere virkningen af den udtrykkelige betingelse om handelstransaktionernes kontinuitet på priserne, og den implicitte betingelse om den italienske oprindelse af køberen af Alitalias personbefordringsvirksomhed, ved ikke at vurdere, at proceduren for salget af Alitalias aktiver var klart utilstrækkelig, ved at undlade at vurdere den reelle pris, som blev budt af CAI, og definere kriterier for fastlæggelsen af markedsværdien af Alitalias aktiver.

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at Kommissionen begik en fejl ved identifikationen af den part, der skal betale lånet tilbage, som burde være CAI, henset til kontinuiteten mellem Alitalia og Compagnia Aerea Italiana. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten.

____________

¹ - EUT 2009 L 52, s. 3.