Sag anlagt den 23. marts 2009 - Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet

(Sag T-122/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Zhejiang Xinshiji Foods Co. Ltd og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd (ved barrister F. Carlin, solicitor A. MacGregor, samt lawyers N. Niejahr og Q. Azau)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Annullation af forordningen i det omfang, den pålægger antidumpingtold på varer fremstillet og udført af sagsøgerne.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgernes omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har med denne sag nedlagt påstand om annullation i henhold til artikel 230 EF af Rådets forordning (EF) nr. 1355/2008 af 18. december 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told ¹ (herefter "den endelige forordning"), for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den endelige forordning skal annulleres, for så vidt som den vedrører dem, eftersom den tilsidesætter sagsøgernes ret til forsvar, begrundelsespligten samt princippet om god forvaltningsskik.

Sagsøgerne har gjort gældende, at deres ret til et forsvar blev tilsidesat

fordi de vigtigste kendsgerninger ikke blev fremlagt rettidigt, således som det kræves efter artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 ², og da der ikke blev fremlagt passende forklaringer vedrørende den manglende sammenhæng i fællesskabsindustriens salgsmængder med den konsekvens, at sagsøgerne ikke effektivt kunne redegøre for deres synspunkter eller foretage et meningsfuldt forsvar for deres interesser

i forbindelse med konstateringen af skaden, hvor Kommissionen undlod

at besvare sagsøgernes spørgsmål vedrørende den manglende sammenhæng i oplysningerne vedrørende fællesskabsindustriens salgsmængder i rette tid, så sagsøgerne ikke kunne redegøre for deres synspunkter, inden Rådet vedtog den endelige forordning

at give sagsøgerne den anmodede forklaring på afvisningen af at tage hensyn til indvirkningen af priser på råmaterialer

at forklare, hvordan Kommissionen havde beregnet forhøjelsen af importprisen på 2% på indførselsudgifter og importørens margen

på grund af en åbenbar skønsfejl, idet Kommissionen undlod at hense til den væsentlige mangel på sammenhæng i forbindelse med fællesskabsindustriens salgsoplysninger, da den konstaterede skaden.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den endelige forordning også tilsidesætter artikel 253 EF, idet den ikke indeholder en begrundelse for et væsentligt faktuelt forhold, dvs. importprisforhøjelsen på 2% og importørens margen, som er relevant for de konklusioner i den endelige forordning, som medførte, at sagsøgerne blev pålagt endelig antidumpingtold.

Endelig har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet i lyset af sagsøgernes fremlæggelser under hele sagens forløb, hvilke fremlæggelser påpegede forskellige fejl begået af Kommissionen med hensyn til en korrekt forklaring af det faktuelle grundlag for Kommissionens forslag til vedtagelse af de endelige antidumpingforanstaltninger, og med hensyn til en behørig beskyttelse af sagsøgerens ret til et forsvar, tilsidesatte princippet om god forvaltningsskik, da det vedtog den endelige forordning som foreslået af Kommissionen.

____________

¹ - EUT L 350, s. 35.

² - Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22.12.1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EFT L 1996 L 56, s. 1).