Sag anlagt den 27. marts 2009 - Al Shanfari mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-121/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Thamer Al Shanfari (ved QC P. Saini, barrister T. Nesbitt og barrister B. Kennelly, solicitors A. Patel, N. Sheikh og K. Mehta)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

-    Annullation af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009, for så vidt som den berører sagsøgeren.

-    Rådet og Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Som følge af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 ¹, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009 ² ("den anfægtede forordning"), er alle sagsøgerens pengemidler i Den Europæiske Unions medlemsstater blevet indefrosset. Dette har medført, at sagsøgeren forhindres i at gøre forretning i EU, og at han anses for at have forbindelser til det repressive regime i Zimbabwe samt være indblandet i aktiviteter, der alvorligt undergraver demokratiet, respekten for menneskerettigheder og retssikkerheden. Endvidere er sagsøgeren blevet pålagt et rejseforbud i henhold til artikel 4 i Rådets fælles holdning 2004/161/FUSP ³.

Sagsøgeren påberåber sig følgende grunde til støtte for sin påstand om, at den anfægtede forordning bør annulleres:

Som første grund anfører sagsøgeren, at den anfægtede forordning savner korrekt retsgrundlag. Hverken artikel 60 EF eller artikel 301 EF giver Rådet beføjelse til at indefryse samtlige pengemidler, der tilhører en person, som ikke har tilknytning til Zimbabwes regering.

Som anden grund gøres det gældende, at den anfægtede forordning udgør en tilsidesættelse af Rådets og Kommissionens begrundelsespligt i henhold til artikel 253 EF, da den korte angivelse vedrørende sagsøgeren i bilag III åbenbart er utilstrækkelig, og der gives ikke yderligere oplysninger i Rådets fælles holdning, som pålægger sagsøgeren et rejseforbud.

Som tredje grund gøres det gældende, at den anfægtede forordning udgør en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder, idet den gør indgreb i sagsøgerens ret til en effektiv retsbeskyttelse og retfærdig rettergang. Endvidere gør den anfægtede forordning i en uforholdsmæssig grad indgreb i sagsøgerens rådighed over sin ejendom.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 af 19.2.2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT 2004 L 55, s. 1).

² - Kommissionens forordning (EF) nr. 77/2009 af 26.1.2009 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 314/2004 om visse restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT 2009 L 23, s. 5).

³ - Rådets fælles holdning 2004/161/FUSP af 19.2.2004 om forlængelse af restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe (EUT L 50, s. 66).