Language of document : ECLI:EU:C:2018:593

Sag C-164/17

Edel Grace og Peter Sweetman

mod

An Bord Pleanála

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland))

»Præjudiciel forelæggelse – miljø – direktiv 92/43/EF – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – artikel 6, stk. 3 og 4 – vurdering af en plans eller et projekts virkninger på en beskyttet lokalitet – planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning – vindmølleparkprojekt – direktiv 2009/147/EF – beskyttelse af vilde fugle – artikel 4 – særligt beskyttet område – bilag I – blå kærhøg (Circus cyaneus) – egnet levested, der ændrer sig over tid – midlertidig eller endelig formindskelse af nødvendige landområder – foranstaltninger, som integreres i et projekt, der har til formål at sikre, at det areal, der er egnet som naturtype for arten, ikke formindskes, eller endog kan øges i projektets levetid«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. juli 2018

1.        Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – passende vurdering af en plans eller et projekts indvirkninger på en lokalitet – beskyttelsesforanstaltninger – kompensationsforanstaltninger – sondring

(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3 og 4)

2.        Miljø – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – direktiv 92/43 – særlige bevaringsområder – medlemsstaternes forpligtelser – vurdering af et projekts virkninger på en lokalitet – hensyntagen til en fremtidig udvikling af et nyt habitat, der tilsigter at kompensere for tabet af areal og kvalitet, som projektet indebærer – udelukket – kvalifikation af nævnte fastlæggelse af kompensationsforanstaltninger – betingelse

(Rådets direktiv 92/43, art. 6, stk. 3 og 4)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 47)

2.      Artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at når et projekt skal udføres på en lokalitet, der er udpeget til artsbeskyttelse og -bevarelse, hvor det areal, der er egnet til at sikre en beskyttet arts behov, ændrer sig over tid, og når et sådant projekt vil have den konsekvens, at visse dele af denne lokalitet midlertidigt eller endeligt ikke længere vil kunne sikre et egnet levested for den pågældende art, kan der ikke tages hensyn til den omstændighed, at dette projekt indeholder foranstaltninger, som, efter der er foretaget en passende vurdering af nævnte projekts virkninger og i nævnte projekts levetid, har til formål, at den del af nævnte lokalitet, der konkret vil kunne omfatte et egnet levested, ikke formindskes eller endog kan øges med henblik på den vurdering, der skal foretages i henhold til denne bestemmelses stk. 3, og som har til formål at sikre, at det omhandlede projekt ikke er til skade for den omhandlede lokalitets integritet, men henhører i givet fald under samme artikels stk. 4.

I denne henseende har Domstolen allerede fastslået, at foranstaltninger, der er fastsat i et projekt med henblik på at kompensere for de negative virkninger af det pågældende projekt, ikke tages i betragtning i forbindelse med den vurdering af virkningerne af det omhandlede projekt, som er foreskrevet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 (dom af 15.5.2014, Briels m.fl., C-521/12, EU:C:2014:330, præmis 29, og af 21.7.2016, Orleans m.fl., C-387/15 og C-388/15, EU:C:2016:583, præmis 48).

Det er kun, når der foreligger en tilstrækkelig sikkerhed for, at en foranstaltning effektivt bidrager til at undgå skadevirkninger, idet det sikres, at der ikke forligger nogen rimelig tvivl om, at projektet ikke vil kunne skade områdets integritet, at en sådan foranstaltning vil kunne tages i betragtning i forbindelse med den passende vurdering (jf. i denne retning, dom af 26.4.2017, Kommissionen mod Tyskland, C-142/16, EU:C:2017:301, præmis 38).

Imidlertid kan eventuelle positive virkninger af en fremtidig udvikling af et nyt levested, hvormed det tilsigtes at kompensere for tabet af areal og kvalitet af den samme naturtype på et beskyttet område, i almindelighed kun vanskeligt forudses eller først vil vise sig senere (jf. i denne retning dom af 21.7.2016, Orleans m.fl., C-387/15 og C-388/15, EU:C:2016:583, præmis 52 og 56 samt den deri nævnte retspraksis).

Det skal fremhæves, at det ikke er den omstændighed, at det i hovedsagen omhandlede levested er i konstant forandring, og at dette område kræver en »dynamisk« forvaltning, som skaber usikkerhed. En sådan usikkerhed følger derimod af identificeringen af sikre eller potentielle skadevirkninger på det omhandlede områdes integritet som levesteds- og fourageringsområde og dermed på et af dette områdes grundlæggende kendetegn, og inddragelsen i vurderingen af virkningerne af de fremtidige fordele, der vil følge af vedtagelsen af foranstaltninger, som på tidspunktet for denne vurdering, kun er hypotetiske, eftersom deres gennemførelse endnu ikke er blevet fuldført. På denne baggrund og med forbehold for den kontrol, som det påhviler den forelæggende ret at udføre, kan disse fordele ikke lægges til grund med den sikkerhed, der kræves på det tidspunkt, hvor myndigheder gav tilladelse til det omhandlede projekt.

(jf. præmis 50-53 og 57 samt domskonkl.)