Language of document :

Rettens kendelse af 22. december 2023 – TB mod ENISA

(Sag T-511/21) 1

(Personalesag – midlertidigt ansatte – omstrukturering af ENISA – afgørelse om forlængelse af en tidsbegrænset kontrakt –placering i stilling uden ledelsesansvar – delvis annullation – uadskillelighed – ingen anfægtelig retsakt– afvisning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: TB (ved advokaterne L. Levi og N. Flandin)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) (ved I. Taurina, G. Pappa og C. Chalanouli, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)

Sagens genstand

Sagsøgeren har med sit søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF nedlagt påstand om for det første annullation af EU’s Agentur for Cybersikkerheds (ENISA) afgørelse om forlængelse af sagsøgerens ansættelseskontrakt, for så vidt som hun herved er blevet overflyttet til en stilling uden ledelsesfunktioner, således som formaliseret ved ændringen af denne kontrakt modtaget den 13. oktober 2020 og ved underskrivelsen heraf den 26. oktober 2020. For det andet har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation, for så vidt som det er nødvendigt, af ENISA’s afgørelse af 12. maj 2021, hvorved ENISA’s bestyrelse afslog den klage, som sagsøgeren havde indgivet 12. januar 2021 over den anfægtede afgørelse. For det tredje har sagsøgeren nedlagt påstand om erstatning for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, som hun angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af disse afgørelser.

Konklusion

Sagen afvises.

TB betaler sagsomkostningerne.

____________

1 EUT C 481 af 29.11.2021.