Language of document :

Sag anlagt den 28. februar 2005 - Cassegrain mod KHIM

(Sag T-73/06)

Stævningen er affattet på fransk

Parter

Sagsøger: Jean Cassegrain (Paris, Frankrig) (ved avocats Y. Coursin og T. van Innis)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Principalt annulleres den anfægtede beslutning og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Subsidiært udpeges en ekspert eller et ekspertpanel til for Retten at belyse spørgsmålet om, hvorvidt og på hvilke betingelser formen på en fabriksfremstillet vare eller gengivelsen af konturerne heraf er lige så egnet som et hertil knyttet ord til at fæstne sig i offentlighedens bevidsthed som angivelse af varens handelsmæssige oprindelse, og der tages i så fald forbehold for krav om betaling af sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærke, som forestiller en taske, for varer i klasse 18 (ansøgning nr. 003598571)

Undersøgerens afgørelse: Afslag på registreringsansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 4 og artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94. Sagsøgeren har gjort gældende, at varemærket har fornødent særpræg til at adskille og individualisere en virksomheds taske eller taskesortiment fra andre virksomheders.

____________