Sag T-75/06

Bayer CropScience AG m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Direktiv 91/414/EØF – plantebeskyttelsesmidler – det aktive stof endosulfan – tilbagekaldelse af markedsføringsgodkendelser – vurderingsprocedure – frister – ret til forsvar – proportionalitetsprincippet«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål til prøvelse af en kommissionsbeslutning om afvisning af at optage et stof i bilag I til direktiv 91/414

(Art. 230 EF og 233, stk. 1, EF; Rådets direktiv 91/414, art. 6 og art. 8, stk. 2)

2.      Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414

(Rådets direktiv 91/414, art. 8, stk. 2, og bilag I)

3.      Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414

(Rådets direktiv 91/414, art. 8, stk. 2, og bilag I)

4.      Fællesskabsret – principper – ret til forsvar – rækkevidde

5.      Landbrug – fælles landbrugspolitik – fællesskabsinstitutionernes skønsbeføjelse – rækkevidde – domstolskontrol – grænser

6.      Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – direktiv 91/414

(Rådets direktiv 91/414, art. 5, stk. 1)

1.      I forbindelse med et annullationssøgsmål vedrørende en beslutning om afvisning af at optage et aktivt stof i bilag I til direktiv 91/414 og tilbagekaldelse af godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof, påvirker Kommissionens manglende mulighed for at vedtage en ny beslutning på grundlag af artikel 8, stk. 2, i direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler til opfyldelse af en eventuel annullationsdom ikke sagsøgernes søgsmålsinteresse. Kommissionen er nemlig i henhold til artikel 233, stk. 1, EF forpligtet til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af en annullationsdom. Kommissionen skal ved en sådan annullation med tilbagevirkende kraft atter vedtage en beslutning på grundlag af det anmeldte dossier, som berøres af denne annullation, og tage stilling ved at stille sig på meddelelsestidspunktet. Den omstændighed, at der er blevet foretaget en ændring i lovgivningen på grundlag af den anfægtede beslutning efter dens vedtagelse, er derfor ikke relevant ved afgørelsen af hensigtsmæssigheden for sagsøgerne ved at gøre deres klagepunkter gældende vedrørende den gennemførte procedure samt det opnåede resultat under den ordning, der var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder.

(jf. præmis 63)

2.      Herom bemærkes, som det fremgår af femte, sjette og niende betragtning til direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelæsesmidler, at direktivet har til formål at fjerne hindringer for samhandelen inden for Fællesskabet med disse produkter og samtidig sikre et højt niveau for beskyttelse af miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. I denne sammenhæng bør der indrømmes Kommissionen et vidt skøn med henblik på en effektiv opfyldelse af det formål, den skal opfylde, og under hensyn til de komplicerede tekniske vurderinger, den skal foretage. Beføjelsen til at indrømme en fristforlængelse er beslægtet med en skønsbeføjelse, som er afhængig af de konkrete omstændigheder.

Udøvelsen af denne beføjelse er dog ikke unddraget domstolskontrol. Fællesskabets retsinstanser skal ved udøvelsen af denne kontrol efterprøve, om procedureforskrifterne er overholdt, om de faktiske omstændigheder, som Kommissionen har lagt til grund, er materielt rigtige, og om der er begået en åbenbar fejl ved vurderingen af de faktiske omstændigheder eller er begået magtfordrejning.

Navnlig skal Fællesskabets retsinstanser, når en part gør gældende, at den kompetente institution har begået et åbenbart urigtigt skøn, efterprøve, om denne omhyggeligt og upartisk har undersøgt alle relevante forhold i den pågældende sag, som støtter den pågældende parts synspunkter.

(jf. præmis 81-84)

3.      Inden for rammerne af en beslutning om optagelse af et stof i bilag I til direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler omfattet af proceduren i artikel 8, stk. 2, i det pågældende direktiv må fristen forlænges, hvis det for det første ikke er umuligt at fravige de procedurefrister, der er fastsat i den pågældende lovgivning, og for det andet, at de parter, der har anmeldt det aktive stof, har befundet sig i en force majeure-situation, der har forhindret dem i at overholde procedurefristerne, en omstændighed, der kan foreligge, hvis grunden til, at fristerne ikke kan overholdes, i hvert fald delvis skyldes de kompetente myndigheders inkonsekvente adfærd. Politiske eller praktiske betragtninger udgør ikke en tilstrækkelig grund til at afvise en forlængelse af fristen i særlige tilfælde i den situation, hvor en sådan forlængelse er nødvendig for at sikre en rimelig og korrekt vurderingsprocedure.

(jf. præmis 89 og 91)

4.      Overholdelse af retten til forsvar under enhver procedure, der iværksættes over for en person, og som kan munde ud i en bebyrdende retsakt, er et grundlæggende fællesskabsretligt princip, som skal sikres, selv om der ikke er fastsat nogen bestemmelser vedrørende den pågældende procedure. Princippet indebærer, at de adressater for en beslutning, hvis interesser i væsentlig grad berøres deraf, skal have mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. En fejl kan imidlertid alene føre til annullation af en beslutning, i det omfang den konkret kan påvirke sagsøgerens ret til forsvar og derved indholdet af beslutningen. Tilstedeværelsen af uenighed om realiteten i form af de konsekvenser, der bør drages af en given undersøgelse, udgør imidlertid ikke et bevis for en manglende lejlighed til at gøre sine synspunkter gældende og kan ikke betegnes som en krænkelse af retten til forsvar.

(jf. præmis 130-132 og 203)

5.      Fællesskabsinstitutionerne har på området for den fælles landbrugspolitik et vidt skøn for så vidt angår fastlæggelsen af de mål, der ønskes gennemført, og valget af egnede virkemidler. På dette område må Fællesskabets retsinstansers prøvelse hvad angår sagens realitet begrænses til en undersøgelse af, om udøvelsen af et sådant skøn er åbenbart urigtigt eller behæftet med magtfordrejning, eller om fællesskabsinstitutionerne åbenbart har overskredet grænserne for deres skøn. Når fællesskabsmyndigheden i forbindelse med varetagelsen af sine opgaver skal foretage komplicerede vurderinger, omfatter de skønsmæssige beføjelser, den har, i et vist omfang også fastlæggelsen af det faktiske grundlag for dens virksomhed. Det følger heraf, at for så vidt angår en sag, hvor det påhviler fællesskabsinstitutionerne at gennemføre en videnskabelig risikoevaluering og bedømme et overordentligt kompliceret videnskabeligt og teknisk faktum, må domstolskontrollen med, hvorledes fællesskabsinstitutionerne har gennemført denne opgave, være begrænset. I en sådan situation må Fællesskabets retsinstanser således ikke sætte deres vurdering af de faktiske omstændigheder i stedet for fællesskabsinstitutionernes, som efter traktaten varetager denne opgave alene. Fællesskabets retsinstanser skal derimod begrænse sig til at efterprøve, om fællesskabsinstitutionernes skøn på dette område er udøvet åbenbart urigtigt eller er behæftet med magtfordrejning, eller om fællesskabsinstitutionerne åbenbart har overskredet grænserne for deres skøn.

(jf. præmis 141)

6.      I forbindelse med domstolskontrollen med anvendelsen af proportionalitetsprincippet og i betragtning af det vide skøn, som Kommissionen råder over ved vedtagelse af beslutninger vedrørende optagelse af aktive stoffer i bilag I til direktiv 91/414 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, gælder det, at kun såfremt en foranstaltning er åbenbart uforholdsmæssig i forhold til det mål, som søges opnået med den, vil denne foranstaltning kunne kendes ulovlig.

Eftersom direktiv 91/414 for det første har til formål at fjerne hindringerne for samhandelen inden for Fællesskabet med plantebeskyttelsesmidler og at forbedre planteavlen, samt for det andet at beskytte menneskers og dyrs sundhed samt miljøet, er beslutningen om ikke at optage et stof i dets bilag I heller ikke uproportional, for så vidt som den er baseret på en mangel på tilstrækkelige oplysninger, der kunne godtgøre, at der ikke var nogle risici, såsom dem, der er fastlagt i samme direktivs artikel 5, stk. 1. For det første taler formålene om beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed samt af miljøet imod en udsættelse af beslutningen om at optage eller ikke at optage det omhandlede aktive stof i bilag I, der overlades til producenterne af det omhandlede stofs skøn, og for det andet har de pågældende producenter under alle omstændigheder lejlighed til at foretage en fornyet undersøgelse af det aktive stof i henhold til den procedure, der er fastsat i samme direktivs artikel 6, stk. 2.

(jf. præmis 224, 225 og 228)