Language of document :

Rettens dom af 16. juni 2021 – Italien og Spanien mod Kommissionen

(Sag T-695/17 og T-704/17) 1

[Sprogordning – meddelelse om almindelig udvælgelsesprøve med henblik på ansættelse af oversættere i tysk, fransk, italiensk og nederlandsk – begrænsning af valget af udvælgelsesprøvens sprog 2 og 3 til tysk, engelsk og fransk – forordning nr. 1 – vedtægtens artikel 1d, stk. 1 og 6, artikel 27 og artikel 28, litra f) – forskelsbehandling på grund af sprog – tjenestens interesse – proportionalitet – begrundelsespligt]

Processprog: italiensk og spansk

Parter

Sagsøger i sag T-695/17: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili)

Sagsøger i sag T-704/17: Kongeriget Spanien (ved L. Aguilera Ruiz, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara, D. Milanowska, N. Ruiz García og L. Vernier, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af meddelelse om almindelige udvælgelsesprøver afholdt med henblik på at oprette reservelister til ansættelse af oversættere (AD 5) i tysk (EPSO/AD/343/17), i fransk (EPSO/AD/344/17), i italiensk (EPSO/AD/345/17) og i nederlandsk (EPSO/AD/346/17) (EUT 2017, C 224 A, s. 1).

Konklusion

1)    Sagerne T-695/17 og T-704/17 forenes med henblik på dommen.

2)    Meddelelse om almindelige udvælgelsesprøver afholdt med henblik på at oprette reservelister til ansættelse af oversættere (AD 5) i tysk (EPSO/AD/343/17), i fransk (EPSO/AD/344/17), i italiensk (EPSO/AD/345/17) og i nederlandsk (EPSO/AD/346/17) annulleres.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Italienske Republik afholdte omkostninger i sag T-695/17, og de af Kongeriget Spanien afholdte omkostninger i sag T-704/17.

____________

1     EUT C 424 af 11.12.2017.