RETTENS DOM (Appelafdelingen)
20. maj 2010
Sag T261/09 P
Europa-Kommissionen
mod
Antonello Violetti m.fl.
»Appel — personalesag — tjenestemænd — OLAF’s afgørelse om at fremsende oplysninger vedrørende fysiske personer til de italienske retsmyndigheder — akt, der ikke indeholder et klagepunkt«
Angående: Appel af dom afsagt af EU-Personaleretten (Første Afdeling) den 28. april 2009 i de forenede sager F5/05 og F7/05, Violetti m.fl. mod Kommissionen (Sml. Pers. I‑A‑1, s. 83, og II‑A‑1, s. 473), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.
Udfald: Den af EU-Personaleretten (Første Afdeling) afsagte dom af 28. april 2009 i de forenede sager F5/05 og F7/05, Violetti m.fl. mod Kommissionen (Sml. Pers. I‑A‑1, s. 83, og II‑A‑1, s. 473), ophæves, for så vidt som det i denne dom bestemmes, at søgsmålene med påstand om annullation af OLAF’s notat af 5. august 2003, hvorved Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig fremsendte oplysninger til de italienske retslige myndigheder vedrørende Antonello Violetti, Nadine Schmit samt 12 andre tjenestemænd i Kommissionen, hvis navne fremgår af bilaget til den anfægtede dom, kunne antages til realitetsbehandling. De annullationssøgsmål, der er anlagt ved Personaleretten af Antonello Violetti, Nadine Schmit samt 12 andre tjenestemænd i Kommissionen, hvis navne fremgår af bilaget til dommen, afvises. Antonello Violetti, Nadine Schmit samt de 12 andre tjenestemænd i Kommissionen, hvis navne fremgår af bilaget til dommen, bærer to tredjedele af deres egne omkostninger for Personaleretten og samt deres omkostninger for appelinstansen. Kommissionen bærer sine egne omkostninger for Personaleretten og betaler en tredjedel af sagsøgernes omkostninger for førsteinstansretten samt bærer sine egne omkostninger for appelinstansen. Rådet for Den Europæiske Union, der har interveneret i sagen til støtte for Kommissionens påstande, bærer sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — afgørelse truffet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om fremsendelse af oplysninger til de nationale retsmyndigheder — ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 90a; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999, art. 10, stk. 2)
2. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — afgørelse truffet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om fremsendelse af oplysninger til de nationale retsmyndigheder — ikke omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 90a; Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999, art. 8, stk. 2, andet afsnit; Kommissionens beslutning 1999/396, art. 4, stk. 2)
3. Tjenestemænd — søgsmål — akt, der indeholder et klagepunkt — begreb — afgørelse truffet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om fremsendelse af oplysninger til de nationale retsmyndigheder — ikke omfattet — disciplinærudvalgets afgørelse — omfattet
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90)
1. Kun foranstaltninger med bindende retsvirkninger, som berører en tjenestemands interesser ved at ændre hans retsstilling væsentligt, er retsakter, som indeholder et klagepunkt, og som følgelig kan anfægtes.
Mere specifikt kan en afgørelse truffet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om fremsendelse af oplysninger vedrørende den pågældende tjenestemand til de nationale retsmyndigheder ikke anses for at være en akt, der indeholder et klagepunkt, eftersom den ikke ændrer den pågældendes retsstilling væsentligt, idet det er overladt nævnte myndigheder i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af OLAF, som led i deres selvstændige beføjelser at vurdere indholdet og rækkevidden af disse oplysninger og følgelig vurdere, hvilke konsekvenser der skal drages.
Den omstændighed, at oplysninger fremsendes i strid med de bestemmelser, der tilsigter at beskytte den i de nævnte oplysninger omhandlede tjenestemands ret til forsvar, kan ikke have nogen indvirkning på kvalificeringen af afgørelsen om fremsendelse af oplysninger som værende en akt, der indeholder et klagepunkt.
Denne konklusion bevirker ikke, at den tjenestemand, der er genstand for denne ulovlighed, ikke kan gøre indsigelser. Enhver ulovlighed begået af OLAF, som ikke vedrører en akt, der indeholder et klagepunkt, kan nemlig sanktioneres i forbindelse med et erstatningssøgsmål.
I øvrigt vurderer de nationale myndigheder i det tilfælde, hvor de beslutter at indlede en undersøgelse, de konsekvenser, som skal drages af denne ulovlighed, og denne vurdering vil kunne anfægtes med alle de garantier, der er fastsat i den nationale ret, herunder sådanne garantier, som følger af de grundlæggende rettigheder, ved anvendelse af de nationale retsmidler.
(jf. præmis 46, 47, 58 og 59)
Henvisning til:
Domstolen, 19. april 2005, sag C521/04 P(R), Tillack mod Kommissionen, Sml. s. 3103, præmis 32 og 34
Retten, 15. juli 1993, forenede sager T17/90, T28/91 og T17/92, Camara Alloisio m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 841, præmis 39; Retten, 19. oktober 1995, sag T562/93, Obst mod Kommissionen, Sml. Pers. IA, s. 247, og II, s. 737, præmis 23; Retten, 13. juli 2004, sag T29/03, Comunidad Antónoma de Andalucía mod Kommissionen, Sml. I, s. 2923, præmis 29; Retten, 15. oktober 2004, sag T193/04 R, Tillack mod Kommissionen, Sml. II, s. 3575, præmis 43 og 44; Retten, 4. oktober 2006, sag T193/04, Tillack mod Kommissionen, Sml. I, s. 3995, præmis 70.
2. En afgørelse truffet af OLAF om at fremsende oplysninger til de nationale retsmyndigheder har ikke bindende retsvirkninger hverken med hensyn til karrieren eller den materielle situation for den i de pågældende oplysninger omhandlede tjenestemand.
Dels konstateres, at forordning nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af OLAF, i artikel 8, stk. 2, andet afsnit, udelukkende foreskriver, at oplysninger i forbindelse med interne undersøgelser ikke må meddeles til andre end dem, der i kraft af deres hverv skal have kendskab til dem, eller anvendes til andre formål end til bekæmpelse af svig, bestikkelse og enhver anden ulovlig aktivitet. Ifølge den standardafgørelse, der er bilagt den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen og, for så vidt angår Kommissionens tjenestemænd, afgørelse 1999/396, begge om betingelser og regler for interne undersøgelser i forbindelse med bekæmpelse af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter til skade for Fællesskabernes interesser, kræves blot i henhold til disses artikel 4, stk. 2, at institutionens generalsekretær giver tilladelse til, at forpligtelsen til at høre den pågældende udsættes, når hensyn til undersøgelsen kræver det. Heraf følger, at de anvendelige bestemmelser ikke foreskriver, at de overordnede, der direkte er ansvarlige for bedømmelsen af den pågældende tjenestemand, underrettes om afgørelsen om fremsendelse af oplysninger. Dels ville en eventuel hensyntagen i forbindelse med denne bedømmelse til den omstændighed, at visse oplysninger er blevet fremsendt til de nationale myndigheder, udgøre en ulovlighed, som kan begrunde en annullation af bedømmelsesrapporten og udgør ikke en bindende retsvirkning, som følger af afgørelsen om fremsendelse af oplysninger.
Under disse omstændigheder kan den blotte mulighed for, at fremsendelsen af oplysninger til de nationale myndigheder fejlagtigt kan meddeles til de overordnede, der er ansvarlige for bedømmelsen af den pågældende tjenestemand, og at der ulovligt kan tages hensyn hertil i forbindelse med nævnte bedømmelse, ikke anses for en virkning af afgørelsen om fremsendelse af oplysninger, der er relevant med hensyn til kvalificeringen af denne afgørelse som værende en akt, der indeholder et klagepunkt.
(jf. præmis 62-64)
Henvisning til:
Domstolen, 8. marts 2007, sag C237/06 P, Strack mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 66
Retten, 22. marts 2006, sag T4/05, Strack mod Kommissionen, Sml. Pers. IA2, s. 83, og IIA2, s. 361, præmis 49.
3. En afgørelse truffet af OLAF om fremsendelse af oplysninger vedrørende en tjenestemand til nationale retsmyndigheder kan ikke sammenlignes med en udtalelse fra disciplinærrådet, som er en akt, der indeholder et klagepunkt. Når disciplinærrådet udtaler sig vedrørende en eventuel fejl begået af den pågældende tjenestemand bl.a. i forhold til de forpligtelser, der følger af vedtægten og, mere generelt, i forhold til overholdelse af EU-retten, kan dens udtalelse give anledning til, at den institution, hvorunder nævnte tjenestemand henhører, træffer en afgørelse, som kan være til gunst eller ugunst for sidstnævnte, mens det forholder sig helt anderledes i tilfælde af en afgørelse om fremsendelse af oplysninger, idet OLAF indskrænker sig til at fremsende oplysninger til de nationale retsmyndigheder, med hensyn til hvilke den strafferetlige bedømmelse udelukkende henhører under nævnte myndigheder.
(jf. præmis 70)
Henvisning til:
Domstolen, 29. januar 1985, sag 228/83, F. mod Kommissionen, Sml. s. 275.