Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Višje sodišče v Mariboru (Slovenien) den 30. juni 2021 – FV mod NOVA KREDITNA BAKA MARIBOR d.d.
(Sag C-405/21)
Processprog: slovensk
Den forelæggende ret
Višje sodišče v Mariboru
Parter i hovedsagen
Sagsøger: FV
Sagsøgt: NOVA KREDITNA BAKA MARIBOR d.d.
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 8 og 8a, i Rådets direktiv 93/13/EØF 1 fortolkes således, at disse bestemmelser ikke er til hinder for nationale bestemmelser, der kvalificerer de to krav om »god tro« og »betydelig skævhed« som alternative krav (dvs. særskilte, selvstændige og af hinanden uafhængige krav), og hvorefter det ved en afgørelse om vilkårs urimelige karakter er tilstrækkeligt, at der foreligger faktiske omstændigheder, som alene kan henføres under ét af disse krav?
____________
1 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).