Language of document :

EU-Personalerettens dom (Anden Afdeling) af 1. marts 2007 - Fardoom og Ashbrook mod Kommissionen

(Sag F-72/05) 1

(Tjenestemænd - godtgørelse af udgifter - udgifter i forbindelse med tjenesterejser - afslag på underskrivelse af de i forbindelse med fagforeningsaktiviteter ansøgte ordrer om tjenesterejse - søgsmålsinteresse - afvisning)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Mohammad Reza Fardoom (Roodt-sur-Syre, Luxembourg) og Michael Ashbrook (Strassen, Luxembourg) (først ved avocats G. Bounéou og F. Frabetti, dernæst ved avocat F. Frabetti)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved G Berscheid og V. Joris, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Annullation af Kommissionens afgørelse om ikke at underskrive de ordrer om tjenesterejse, sagsøgerne havde ansøgt om i forbindelse med deres fagforeningsaktiviteter.

Konklusion

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 229 af 17.9.2005, s. 37 (sag oprindeligt registreret ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans under nr. T-291/05 og henvist til Retten for EU-personalesager ved kendelse af 15.12.2005).