Language of document :

Rettens dom af 28. februar 2024 – Scandlines Danmark og Scandlines Deutschland mod Kommissionen

(Sag T-390/20) 1

(Statsstøtte – offentlig finansiering af den faste jernbane- og vejforbindelse over Femern Bælt – støtte ydet af Danmark til Femern – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – individuel støtte – vigtigt projekt af europæisk interesse – støttens nødvendighed – proportionalitet – afvejning af støttens gunstige virkninger og dens negative indvirkning på samhandelsvilkårene og på opretholdelsen af en ufordrejet konkurrence – meddelelse vedrørende kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Scandlines Danmark ApS (København, Danmark), Scandlines Deutschland GmbH (Hamburg, Tyskland), (ved advokat L. Sandberg-Mørch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved S. Noë, som befuldmægtiget)

Intervenienter til støtte for sagsøgerne: European Community Shipowners’ Associations (ECSA) (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne L. Sandberg-Mørch og M. Honoré), Danish Ferry Association (København) (ved L. Sandberg-Mørch og M. Honoré), Naturschutzbund Deutschland eV (NABU) (Stuttgart, Tyskland) (ved advokaterne T. Hohmuth og R. Weyland), Verband Deutscher Reeder eV (Hamburg) (ved L. Sandberg-Mørch og M. Honoré), Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung eV (Femern, Tyskland) (ved advokaterne L. Sandberg-Mørch og W. Mecklenburg), Föreningen Svensk Sjöfart (FSS) (Göteborg, Sverige) (ved L. Sandberg-Mørch og M. Honoré), Rederi AB Nordö-Link (Malmø, Sverige) (ved L. Sandberg-Mørch og P. Werner, avocats) og Trelleborg Hamn AB (Trelleborg, Sverige) (ved advokaterne L. Sandberg-Mørch og I. Ioannidis)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved M. Søndahl Wolff, som befuldmægtiget, bistået af advokat R. Holdgaard)

Sagens genstand

Med deres søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgerne, Scandlines Danmark ApS og Scandlines Deutschland GmbH, nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2020) 1683 final af 20. marts 2020 om Danmarks statsstøtte SA.39078 – 2019/C (ex 2014/N) til Femern A/S (EUT 2020, L 339, s. 1, herefter »den anfægtede afgørelse«).

Konklusion

Europa-Kommissionen frifindes.

Scandlines Danmark ApS og Scandlines Deutschland GmbH bærer hver deres egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.

3)    Kongeriget Danmark, European Community Shipowners’ Associations (ECSA), Danish Ferry Association, Naturschutzbund Deutschland eV (NABU), Verband Deutscher Reeder eV, Aktionsbündnis gegen eine feste Fehmarnbeltquerung eV, Föreningen Svensk Sjöfart (FSS), Rederi AB Nordö-Link og Trelleborg Hamn AB bærer hver deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 279 af 24.8.2020.