Language of document :

Sag anlagt den 27. juli 2011 - Welte - Wenu mod KHIM - Kommissionen - (fremstilling af en kreds af 12 stjerner på blå baggrund)

(Sag T-413/11)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Welte - Wenu GmbH (Neu-Ulm, Tyskland) (ved advokat T. Kahl)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 12. maj 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1590/2010) annulleres.

Den af Den Europæiske Union iværksatte klage til prøvelse af annullationsafdelingens afgørelse vedrørende begæring om, at EF-varemærket EDS EUROPEAN DRIVESHAFT SERVICES (og dermed selve begæringen) erklæres ugyldigt, afslås.

Den Europæiske Union tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagens behandling for annullationsafdelingen og appelkammeret og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er forbundet med nærværende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Et figurmærke, der indeholder en kreds af 12 stjerner på blå baggrund, for varer i klasse 7 og 12 - EF-varemærke nr. 2 180 800

Indehaver af EF-varemærket: Welte - Wenu GmbH

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Europa-Kommissionen

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: EF-varemærket blev registreret i strid med artikel 7 i forordning nr. 207/2009.

Annullationsafdelingens afgørelse: Begæringen om erklæring af ugyldighed af det berørte EF-varemærke ikke taget til følge.

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen, og det pågældende EF-varemærke blev slettet.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra g), h) og i), artikel 55 og 76 i forordning nr. 207/2009, artikel 6ter, stk. 1, litra c), i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret, og regel 37, litra b), nr. iv), i forordning nr. 2868/95, idet EF-varemærket ikke er blevet registreret i strid med bestemmelserne i artikel 7 i forordning nr. 207/2009.

____________