RETTENS DOM (Appelafdelingen)

16. september 2013

Sag T-418/11 P

Carlo De Nicola

mod

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

»Appel – personalesag – EIB’s ansatte – sygeforsikring– afvisning af at dække udgifter til lægebehandling – ansøgning om udpegning af en uafhængig læge – rimelig frist – afslag på en ansøgning om at indlede forligsprocedure – annullationspåstand – ansøgning om godtgørelse af lægeudgifter– litispendens«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 28. juni 2011 i sag F-49/10, De Nicola mod EIB, med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:      Dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Første Afdeling) den 28. juni 2011 i sag F-49/10, De Nicola mod EIB, ophæves, for så vidt som Carlo De Nicolas påstand om annullation af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) afgørelse om afslag på hans ansøgning om udpegning af en tredje læge herved blev forkastet. I øvrigt frifindes EIB. EIB’s afgørelse om afslag på Carlo De Nicola’s ansøgning om udpegning af en tredje læge som værende fremsat for sent annulleres. Carlo De Nicola og EIB bærer deres egne omkostninger såvel i sagen for Personaleretten som i sagen for Retten.

Sammendrag

1.      EU-ret – principper – overholdelse af en rimelig frist – administrativ procedure – retslig procedure – bedømmelseskriterier

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47 og art. 52, stk. 1; vedtægten for de ansatte i Den Europæiske Investeringsbank, art. 41)

2.      Retslig procedure – litispendensindsigelse – samme parter, sagsgenstand og anbringender i to sager – afvisning af sidst anlagte sag

1.      Når varigheden af en procedure ikke er fastsat ved en EU-retlig bestemmelse, skal den rimelige karakter af den frist, som institutionen har behov for til at vedtage den pågældende akt, vurderes på grundlag af samtlige omstændigheder i den konkrete sag, herunder navnlig tvistens betydning for den pågældende, sagens kompleksitet og de involverede parters adfærd. Den rimelige karakter af en frist kan således ikke fastlægges under henvisning til en bestemt maksimumsgrænse, der fastsættes på abstrakt vis, men skal vurderes i hvert enkelt tilfælde under hensyn til sagens omstændigheder. Henset til kravet om sammenhæng skal begrebet rimelig frist i øvrigt anvendes på samme måde, når det vedrører et søgsmål eller en anmodning, for hvilke EU-retten ikke fastsætter den frist, inden for hvilken dette søgsmål eller denne anmodning skal være indgivet. I begge tilfælde skal Unionens retsinstanser tage hensyn til omstændighederne i den konkrete sag.

(jf. præmis 29)

Henvisning til:

Domstolen: 28. februar 2013, sag C-334/12 RX-II, Fornyet prøvelse Arango Jaramillo m.fl. mod EIB, præmis 25-46

2.      En sag, der er anlagt efter en anden sag mellem de samme parter, som er baseret på de samme anbringender, og hvori der er nedlagt påstand om annullation af den samme retsakt, må afvises på grund af litispendensvirkningen, uden at det er nødvendigt, at denne indsigelse er fastsat i en udtrykkelig retsregel. I denne henseende kan en sagsøgers sondring mellem de forskellige retsinstanser og alt efter den tidsmæssige overlapning af de forskellige omtvistede procedurer ikke tiltrædes, når indholdet af tvistens genstand er forblevet det samme i alle disse instanser.

(jf. præmis 59)

Henvisning til:

Domstolen: 24. november 2005, forenede sager C-138/03, C-324/03 og C-431/03, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 10043, præmis 64; 9. juni 2011, forenede sager C-465/09 P – C-470/09 P, Diputación Foral de Vizcaya mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 58

Retten: 27. april 2012, T-37/10 P, De Nicola mod EIB, præmis 12

Personaleretten: 30. november 2009, sag F-55/08, De Nicola mod EIB, Sml. Pers. I-A-1, s. 469, og II-A-1. s. 2529, præmis 204 ff.