Language of document :

Appel iværksat den 16. december 2021 af AZ til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 6. oktober 2021 i sag T-196/19, AZ mod Kommissionen

(Sag C-792/21 P)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: AZ (ved Rechtsanwälte T. Hartmann, D. Fouquet og M. Kachel)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Forbundsrepublikken Tyskland

Appellanten har nedlagt følgende påstande

a) Den Europæiske Unions Rets dom af 6. oktober 2021 i sag T-196/19 ophæves, og Europa-Kommissionens afgørelse SA.34045 (2013/C) (ex 2012/NN) af 28. maj 2018, C(2018) 3166, for 2012 og 2013 annulleres.

b) subsidiært til a), den appellerede dom ophæves, og den omtvistede afgørelse annulleres for så vidt angår appellanten.

Subsidiært til 1.,

a) den appellerede dom ophæves, og den omtvistede afgørelse annulleres, for vidt som der heri for båndlastbrugere med mindst 7 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 20% af de offentliggjorte netafgifter, for båndlastbrugere med mindst 7 500 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 15% af de offentliggjorte netafgifter og for båndlastbrugere med mindst 8 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 10% af de offentliggjorte netafgifter, og i øvrigt hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse om påstand 1 a) i første instans om, at den omtvistede afgørelse også i øvrigt annulleres.

b) subsidiært til a), den appellerede dom ophæves, og den omtvistede afgørelse annulleres i forhold til appellanten, for vidt som der heri for båndlastbrugere med mindst 7 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 20% af de offentliggjorte netafgifter, og i øvrigt hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse om påstand 1 b) i første instans om annullation af den omtvistede afgørelse i det hele for så vidt som den vedrører appellanten.

Subsidiært til 2.,

a) den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse om påstand 1 a) i første instans om annullation af den omtvistede afgørelse.

b) subsidiært til a), den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse om påstand 1 b) i første instans om annullation af den omtvistede afgørelse for så vidt som den vedrører appellanten.

Subsidiært til 3.,

a) den appellerede dom ophæves, og den omtvistede afgørelse annulleres, for vidt som der heri for båndlastbrugere med mindst 7 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 20% af de offentliggjorte netafgifter, for båndlastbrugere med mindst 7 500 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 15% af de offentliggjorte netafgifter og for båndlastbrugere med mindst 8 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 10% af de offentliggjorte netafgifter.

b) subsidiært til a), den appellerede dom ophæves, og den omtvistede afgørelse annulleres i forhold til appellanten, for vidt som der heri for båndlastbrugere med mindst 7 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 20% af de offentliggjorte netafgifter.

Subsidiært til 4.,

a) den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse om påstand 2 a) i første instans om annullation af den omtvistede afgørelse, for vidt som der heri for båndlastbrugere med mindst 7 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 20% af de offentliggjorte netafgifter, for båndlastbrugere med mindst 7 500 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 15% af de offentliggjorte netafgifter og for båndlastbrugere med mindst 8 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 10% af de offentliggjorte netafgifter.

b) subsidiært til a), den appellerede dom ophæves, og sagen hjemvises til Retten til fornyet afgørelse om påstand 2 b) i første instans om annullation af den omtvistede afgørelse i forhold til appellanten, for vidt som der heri for båndlastbrugere med mindst 7 000 årlige driftstimer anordnes tilbagebetaling af mere end 20% af de offentliggjorte netafgifter.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder advokat- og rejseomkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har støttet appellen på fire appelanbringender.

Første og andet appelanbringende: Tilsidesættelse af retten til at blive hørt og af begrundelsespligten

Appellanten har i forbindelse med det første og det andet appelanbringende gjort gældende, at Retten har tilsidesat processuelle krav i EU-retten, nemlig appellantens ret til at blive hørt og sin pligt til at begrunde dommen. Som følge af disse tilsidesættelser lagde Retten retligt ukorrekt til grund, at der foreligger ulovlig statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Appellanten har med første led af disse to appelanbringender anfægtet, at Retten ikke tog hensyn til det af appellanten anførte om, at der var anvendt en urigtig referenceramme som grundlag for efterprøvelsen af den selektive fordel (den appellerede doms præmis 8, 117 og 127).

Appellanten har med det andet led af disse to appelanbringender gjort gældende, at Retten ikke tog hensyn til det af appellanten anførte om fastlæggelse af størrelsen af tillægsafgiften efter den tyske elnetsbekendtgørelses § 19, stk. 2 (den appellerede doms præmis 12, 68, 100 og 101).

Appellanten har med tredje led af disse to appelanbringender anfægtet, at Retten ikke tog hensyn til det af appellanten anførte om den manglende godtgørelse for alle indtægtstab og omkostninger som følge af indrømmelsen af netafgiftsfritagelse ved efterprøvelsen af, om der er tale om statsmidler (den appellerede doms præmis 95 og 96).

Appellanten har med fjerde led af disse to appelanbringender anfægtet, at Retten ikke tog hensyn til det af appellanten anførte om ugyldighed af forbundsagenturets afgørelse af 2011 ved efterprøvelsen af, om der er tale om statsmidler (den appellerede doms præmis 76).

Tredje appelanbringende: Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF

Appellanten har i forbindelse med det tredje appelanbringende desuden gjort gældende, at Retten har tilsidesat materielle bestemmelser i EU-retten, idet den anså tillægsafgiften efter elnetsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, for statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Appellanten har herved anført, at Retten anvendte et urigtigt støtteretligt kriterium for en støtteretlig afgift og for statslig kontrol (den appellerede doms præmis 77, 83, 86 og 101).

Appellanten har for det andet anført, at Retten med støtte i en urigtig gengivelse af national ret retligt urigtigt kvalificerede tillægsafgiften efter elnetsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, som en støtteretlig afgift, selv om der hverken foreligger en opkrævningspligt for netoperatørerne eller en betalingspligt for netbrugerne eller for slutbrugerne af elektricitet, og netoperatørerne ikke får godtgjort alle indtægtstab og omkostninger (den appellerede doms præmis 68 og 75 - 115).

Appellanten har for det tredje anført, at Retten med støtte i en urigtig gengivelse af national ret retligt urigtigt antog, at staten har kontrol over tillægsafgiften efter elnetsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, fordi den lagde til grund, at der bestod en opkrævningspligt og en fuldstændig dækning af omkostningerne, og gik ud fra, at Bundesnetzagentur har fastsat tillægsafgiftens størrelse (den appellerede doms præmis 100 - 112).

Appellanten har for det fjerde anført, at Retten med støtte i en urigtig gengivelse af national ret fastlagde en ufuldstændig og urigtig referenceramme (den appellerede doms præmis 8 og 128 - 131).

Fjerde appelanbringende: Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

Appellanten har i forbindelse med det fjerde appelanbringende endelig gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af forbuddet mod forskelsbehandling, der består i, at Retten så bort fra den retsstridige forskelsbehandling som følge af den i Kommissionens omtvistede afgørelse anordnede tilbagesøgning af støtten i forhold til den i § 32, stk. 7, i elnetsbekendtgørelsen af 2013 fastsatte overgangsregel og som følge heraf afviste, at der foreligger en tilsidesættelse af det almindelige EU-retlige ligebehandlingsprincip (den appellerede doms præmis 141).

____________