Language of document : ECLI:EU:T:2012:367

Sag T-279/09

Antonino Aiello

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – meddelelse om indsigerens svarskrift for appelkammeret – regel 50, stk. 1, regel 20, stk. 2, og regel 67, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2868/95 – ret til forsvar«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – pålæg til Harmoniseringskontoret – ikke omfattet

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65, stk. 6)

2.      EF-varemærker – procedureregler – meddelelse – meddelelse om indsigerens svarskrift for appelkammeret – meddelelse til den udpegede repræsentant eller den fælles repræsentant

(Kommissionens forordning nr. 2868/95, art. 1, regel 20, stk. 2, regel 50, stk. 1, regel 67, stk. 1, regel 75, stk. 1, og regel 77)

3.      EF-varemærker – procedureregler – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til forsvar – princippets rækkevidde

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 17)

2.      Det følger af en samlet læsning af regel 50, stk. 1, og regel 20, stk. 2, i forordning nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i forbindelse med sagen for appelkammeret skal sende de beviser og den anden dokumentation, der forelægges af den indsigende part, til den EF-varemærkeansøger, der har indgivet klagen til appelkammeret, og opfordre vedkommende til at fremkomme med bemærkninger hertil.

Det følger af regel 67, stk. 1, i forordning nr. 2868/95, at er der udpeget en repræsentant, eller anses den første ansøger, der er anført i en fælles ansøgning, som fælles repræsentant, jf. regel 75, stk. 1, sendes meddelelser til den udpegede repræsentant eller til den fælles repræsentant. Harmoniseringskontoret kan derfor ikke påberåbe sig en påstået meddelelse om indsigerens svarskrift til sagsøgeren selv for at begrunde den manglende meddelelse til sagsøgerens repræsentant.

Det kan desuden ikke udledes af regel 77 i forordning nr. 2868/95, i henhold til hvilken en meddelelse til en repræsentant har samme retsvirkning som en meddelelse til fuldmagtsgiveren, at en meddelelse til fuldmagtsgiveren svarer til en meddelelse til repræsentanten. Hvis det forholdt sig således, ville forordningens regel 67 være uden virkning.

(jf. præmis 24, 29 og 31)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33 og 34)