Sag T-103/14
Frucona Košice a.s.
mod
Europa-Kommissionen
»Statsstøtte – punktafgifter – delvis afskrivning af en skattegæld i henhold til en kreditorordning – afgørelse, der erklærer en støtte uforenelig med det indre marked og kræver tilbagesøgning heraf – ret til forsvar – de berørte parters processuelle rettigheder – kriteriet om den private kreditor – bevisbyrde«
Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 16. marts 2016
1. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelse til at opfordre de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger – de interesserede parters manglende ret til at påberåbe sig retten til forsvar – støttemodtagerens ret til i formålstjenligt omfang at blive inddraget i den administrative procedure
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
2. Institutionernes retsakter – tilbagekaldelse – ulovlige retsakter – afgørelse, der erklærer støtten uforenelig med det indre marked – vedtagelse af en ny afgørelse – forpligtelse til at genåbne den formelle undersøgelsesprocedure – fravær – genoptagelse på det tidspunkt, hvor ulovligheden indtrådte
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
3. Statsstøtte – administrativ procedure – forpligtelse til at høre modtageren af statsstøtte vedrørende Kommissionens juridiske vurdering – fravær
(Art. 108 TEUF)
4. Annullationssøgsmål – anbringender – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – tilsidesættelse af retten til forsvar – ulovlighed, der efter sin art er subjektiv – påberåbt af den eneste berørte medlemsstat
(Art. 263 TEUF)
5. Annullationssøgsmål – anbringender – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – retsinstansens efterprøvelse af egen drift – rækkevidde – udelukkelse af et anbringende, der vedrører lovligheden af den anfægtede retsakts indhold
(Art. 263 TEUF)
6. Statsstøtte – begreb – indgreb, der letter en virksomheds byrder – omfattet
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
7. Statsstøtte – begreb – eftergivelse af gæld, som offentlige organer har ydet en kriseramt virksomhed – virksomhed, som er undergivet en kreditorordningsprocedure – anvendelse af kriteriet om den private kreditor – valg mellem flere procedurer – Kommissionens kriterier for vurdering af disse procedurer, herunder disses varighed – Kommissionens bevisbyrde
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
8. Statsstøtte – begreb – vurdering ud fra kriteriet om den private kreditor – anvendeligheden af kriteriet om den private kreditor – stat, der handler på anden vis end i sin egenskab af offentlig myndighed
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
9. Statsstøtte – begreb – vurdering ud fra kriteriet om den private kreditor – vurdering i betragtning af alle relevante oplysninger om den omtvistede operation – mulighed for såvel en medlemsstat som for en støttemodtager for at påberåbe sig kriteriet om den private kreditor – bevisbyrde
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
10. Annullationssøgsmål – EU’s retsinstansers kompetence – erstatning af begrundelsen i en afgørelse fra en institution – ikke tilladt
(Art. 263 TEUF og 264 TEUF)
11. Statsstøtte – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – omhyggelig og upartisk undersøgelse – hensyntagen til så væsentlige og pålidelige elementer som muligt
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
12. Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen
(Art. 108, stk. 2, TEUF)
13. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – kriteriet om den private kreditor – kompleks økonomisk vurdering – domstolskontrol – grænser
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
14. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – Kommissionens mulighed for at anvende uafhængige sagkyndige
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
15. Statsstøtte – begreb – vurdering ud fra kriteriet om den private kreditor – anvendelighed uanset fordelens form – afgørende for en privat kreditor, at den pågældende foranstaltning opfylder kriteriet om økonomisk rationalitet
(Art. 107, stk. 1, TEUF)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 52, 56, 69 og 77)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 61 og 64)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 70)
4. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 81 og 82)
5. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 84 og 85)
6. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 91 og 92)
7. En offentlig kreditors ydelse af betalingslettelser til en virksomhed for dennes skyldige gæld udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, såfremt den modtagende virksomhed, henset til størrelsen af den økonomiske fordel, den dermed opnår, klart ikke kunne have opnået tilsvarende ydelser hos en privat kreditor, som befinder sig i en situation, som ligger så tæt som muligt på den situation, som den offentlige kreditor befinder sig i, og som søger at få inddækket de beløb, som en debitor i økonomiske vanskeligheder skylder ham. Denne vurdering sker i princippet under anvendelse af kriteriet om den private kreditor, som når det finder anvendelse, er blandt de elementer, som Kommissionen har pligt til at tage hensyn til for at fastslå, om der foreligger en sådan støtte. Det tilkommer således Kommissionen at foretage en samlet vurdering, som skal tage hensyn til alle de relevante beviser i sagen, som gør det muligt for den at afgøre, om den modtagende virksomhed klart ikke kunne have opnået tilsvarende ydelser hos en sådan privat kreditor. I denne forbindelse skal enhver oplysning, der i ikke uvæsentlig grad kan påvirke beslutningsprocessen for en privat kreditor, der normalt anses for forsigtig og tilbageholdende, og som befinder sig i en situation, der ligger så tæt som muligt på den situation, som den offentlige kreditor befinder sig i, og som søger at opnå betaling af de beløb, som en debitor med finansielle problemer skylder ham, anses for relevant.
Hvis en normalt forsigtig og tilbageholdende privat kreditor, der befinder sig i en situation, der ligger så tæt som muligt på den situation, som de lokale skattemyndigheder befandt sig i, kan vælge mellem flere procedurer med henblik på at inddrive de skyldige beløb, skal den med henblik på at påvise det mest fordelagtige alternativ vurdere fordele og ulemper for hver af de nævnte procedurer. Dens beslutningsproces – som er påvirket af en række faktorer, såsom om kravet er pantesikret, privilegeret eller simpelt, arten og omfanget af eventuel anden sikkerhed, en vurdering af mulighederne for genopretning af virksomheden og det provenu, han vil kunne opnå ved en afvikling, ligesom risikoen for, at hans tab forøges – vil ligeledes kunne påvirkes i væsentlig grad af procedurernes varighed ved at udskyde inddrivelsen af de skyldige beløb, hvilket således i tilfælde af langvarige procedurer bl.a. vil kunne påvirke deres værdi.
Det følger heraf, at Kommissionen i et sådant tilfælde skal afgøre, om det er åbenbart, at en sådan privat kreditor under hensyn til disse faktorer ikke ville have accepteret kreditorordningsforslaget, og den skal sammenligne fordele og ulemper for hver af de nævnte procedurer på grundlag af den private kreditors interesser, idet bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende kriteriet om den private kreditor er opfyldt, påhviler den.
(jf. præmis 93, 94, 131-139, 269 og 280)
8. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 94-96)
9. Såfremt en medlemsstat inden for statsstøtte under den administrative procedure påberåber sig kriteriet om den private kreditor, tilkommer det den i tvivlstilfælde utvetydigt og på grundlag af objektive elementer, som kan efterprøves, at føre bevis for, at beslutningen om at gennemføre foranstaltningen blev truffet i dens egenskab af erhvervsdrivende. Hvis den pågældende medlemsstat for Kommissionen fremlægger beviser af den art, som kræves, tilkommer det sidstnævnte at foretage en samlet vurdering, som, ud over de af denne medlemsstat fremlagte beviser, skal tage hensyn til alle andre relevante beviser i sagen, som gør det muligt for den at afgøre, om beslutningen om at gennemføre den omhandlede foranstaltning er blevet truffet af nævnte medlemsstat i dens egenskab af erhvervsdrivende eller dens egenskab af offentlig myndighed.
Det følger imidlertid ikke heraf, at Kommissionen, når den berørte medlemsstat ikke påberåber sig kriteriet om den private kreditor og finder, at den pågældende foranstaltning udgør statsstøtte, alene af denne årsag kan afholde sig fra at undersøge dette kriterium eller finde, at det ikke finder anvendelse.
Støttemodtageren kan påberåbe sig kriteriet om den private kreditor for at godtgøre, at den pågældende foranstaltning ikke udgør statsstøtte, eftersom dette kriterium hverken udgør en undtagelse, som kun finder anvendelse efter anmodning fra en medlemsstat, eller er forbeholdt den berørte medlemsstat. I lighed med den medlemsstat, som påberåber sig dette kriterium, tilkommer det støttemodtageren, når denne påberåber sig kriteriet, i tvivlstilfælde utvetydigt og på grundlag af objektive elementer, som kan efterprøves, at føre bevis for, at den gennemførte foranstaltning hører under denne medlemsstats egenskab af erhvervsdrivende.
Når støttemodtageren påberåber sig dette kriterium og fremlægger dokumenter med henblik herpå, påhviler det Kommissionen at efterprøve, om disse dokumenter opfylder de i EU-retten fastsatte krav, og i bekræftende fald at foretage en samlet vurdering, hvorunder der ud over de fremlagte oplysninger tages hensyn til alle andre relevante oplysninger, som giver Kommissionen mulighed for at afgøre, om den gennemførte foranstaltning hørte under den pågældende medlemsstats egenskab af erhvervsdrivende eller offentlig myndighed.
(jf. præmis 97, 98, 108-112, 115 og 118)
10. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 105 og 106)
11. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 141)
12. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 142)
13. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 144-147 og 270)
14. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 172 og 177)
15. Inden for statsstøtte beror anvendeligheden af kriteriet om den private kreditor ikke på den form, hvorunder fordelen var blevet indrømmet, men på kvalifikationen af den trufne foranstaltning som en beslutning, der er truffet af en privat erhvervsdrivende. Det, der er afgørende i denne forbindelse, er spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende foranstaltning opfyldte et kriterium om økonomisk rationalitet, således at en privat kreditor, som påregner at øge sine muligheder for at inddrive sin fordring eller i hvert fald størstedelen af denne fordring, kunne være i stand til at acceptere en sådan foranstaltning.
På den baggrund er den omstændighed, at den private kreditor ikke har adgang til en skattefuldbyrdelsesprocedure for at inddrive sin fordring, ikke til hinder for, at kriteriet om den private kreditor analyseres med henblik på at sammenligne denne procedure med kreditorordningsproceduren. Denne omstændighed er således ikke til hinder for at efterprøve, om den lokale skattemyndigheds beslutning om at underkaste en virksomhed en kreditorordningsprocedure, der indebærer en afskrivning af denne virksomheds skattegæld i forhold til denne myndighed, var økonomisk rationel.
(jf. præmis 251 og 253)