Sag anlagt den 28. november 2023 – Asociația Inițiativa pentru Justiție mod Kommissionen
(Sag T-1126/23)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Asociația Inițiativa pentru Justiție (Constanţa, Rumænien) (ved advokat V.-D. Oanea og SC C. Zatschler)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens afgørelse (EU) 2023/1786 af 15. september 2023 om ophævelse af beslutning 2006/928/EF om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption 1 annulleres.
Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1. Det første anbringende om åbenbart urigtige skøn og retlige fejl i forbindelse med konklusionen om, at de benchmarks, der var fastsat i beslutning 2006/928/EF om oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption (herefter »beslutning 2006/928«), var blevet opfyldt.
2. Det andet anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten fastsat i artikel 296 TEUF, chartrets artikel 41 og generelle EU-retlige principper.
3. Det tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 2 TEU og 49 TEU og væsentlige formelle krav, idet Kommissionen ikke indhentede Parlamentets og Rådets godkendelse, inden den ophørte med at anvende beslutning 2006/928, og inden den ophævede beslutningen.
– Beslutning 2006/928 var en både politisk og retlig forudsætning for, at Rumænien kunne blive medlem af Den Europæiske Union på trods af, at landet ikke opfyldte alle Københavnerkriterierne og ikke fuldt ud opfyldte artikel 49 TEU, som indebærer, at den fulde opfyldelse af artikel 2 TEU er en conditio sine qua non for tiltrædelse.
– Udarbejdelsen af beslutning 2006/928 var således ikke en skønsmæssig unilateral beslutning truffet af Kommissionen, og for at sikre parallelitet med betingelserne for dens virkemåde krævede ophævelsen af beslutning 2006/928 i det mindste samtykke fra både Parlamentet og Rådet. Uden at det er nødvendigt at afgøre, om det ville have været et krav at nå de flertal, der er fastsat i artikel 49 TEU (enstemmighed i Rådet og simpelt flertal i Parlamentet), blev der hverken anmodet om eller opnået noget faktisk samtykke fra nogen af disse institutioner.
– Derudover ophørte Kommissionen med sin overvågning i henhold til beslutning 2006/928 uden at afvente de to andre institutioners feedback, således at den stillede dem over for et fait accompli og ødelagde sin egen mulighed for at foretage de vurderinger, der påhviler den, ved senere at foreslå ophævelsen af beslutning 2006/928.
____________
1 EUT 2023, L 229, s. 94.