Sag T-36/10

Internationaler Hilfsfonds eV

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001– dokumenter vedrørende LIEN 97-2011-aftalen – svar på en oprindelig begæring – søgsmålsfrist – åbenbart afvisningsgrundlag – stiltiende afslag på aktindsigt – retlig interesse – udtrykkelig afgørelse vedtaget efter sagsanlægget – ufornødent at træffe afgørelse«

Sammendrag af kendelse

1.      Annullationssøgsmål – frister – ufravigelig procesforudsætning – Unionens retsinstansers efterprøvelse af egen drift

(Art. 263, stk. 6, TEUF; Rettens procesreglement, art. 101, stk. 2)

2.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – en institutions tavshed eller passivitet – sidestilling med en stiltiende afgørelse om afslag – udelukket – grænser – manglende svar på en genfremsat begæring inden for den fastsatte frist

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8, stk. 3)

3.      Annullationssøgsmål – retlig interesse – ophørt som følge af en begivenhed, der er indtruffet senere end sagsanlægget

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

4.      Retspleje – sagsomkostninger – en institutions klare overskridelse af tidsfristen til at besvare en genfremsat begæring – beskyttelse af de rettigheder, som tilkommer en sagsøger, der ønsker at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af det stiltiende afslag – den berørte institution bærer sine egne omkostninger og betaler de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med påstandene vedrørende denne beslutning

(Rettens procesreglement, art. 87, stk. 6; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8)

1.      Den søgsmålsfrist på to måneder, som er foreskrevet i artikel 263, stk. 6, TEUF, er præceptiv, da formålet hermed er at tilvejebringe klarhed og retssikkerhed og undgå enhver forskelsbehandling og vilkårlighed i retsplejen, og Unionens retsinstanser skal af egen drift efterprøve, om fristen er overholdt.

Et søgsmål med påstand om annullation af en beslutning, som Kommissionen har truffet om at give en juridisk person afslag på dennes begæring om fuld aktindsigt vedrørende en aftale, der er indgået mellem den pågældende juridiske person og Kommissionen, er anlagt for sent og må derfor afvises, uden at Retten behøver at behandle de andre anbringender til støtte for afvisningen, der er fremført af Kommissionen, når fristen under hensyntagen til afstandsfristen på ti dage og under hensyntagen til, at fristen forlænges i henhold til procesreglementets artikel 101, stk. 2, når den udløber på en lørdag, søndag eller lovbestemt fri- eller helligdag, på tidspunktet for sagsanlægget var udløbet mindst en måned og tre dage før.

(jf. præmis 31, 34 og 35)

2.      En institutions passivitet – i mangel på udtrykkelige bestemmelser, som fastsætter en frist, efter hvis udløb der antages at være truffet en stiltiende beslutning af den institution, der er blevet anmodet om at tage stilling, og som fastlægger indholdet af denne beslutning – kan ikke sidestilles med en stiltiende beslutning, da TEUF-traktatens søgsmålsordning ellers ville blive bragt i fare.

Eftersom bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter dels udtrykkeligt fastsætter en frist, efter hvis udløb den omhandlede institution anses for at have truffet en stiltiende beslutning, hvis der ikke er truffet beslutning til besvarelse af den genfremsatte begæring, dels definerer beslutningens indhold, dvs. at der er tale om et afslag, og eftersom lovgiver ligeledes i artikel 8, stk. 3, fortsat udtrykkeligt foreskriver, at den, der har fremsat begæringen, kan gøre dette stiltiende afslag til genstand for et søgsmål i henhold til bestemmelserne i EUF-traktaten, skal en institutions passivitet efter en begæring, der er genfremsat i henhold til forordning nr. 1049/2001, sidestilles med et stiltiende afslag, som kan gøres til genstand for et søgsmål i henhold til bestemmelserne i artikel 263 TEUF.

(jf. præmis 38 og 40-42)

3.      Selv om betingelserne for at antage et annullationssøgsmål til realitetsbehandling – idet der her ses bort fra det særlige spørgsmål om bortfald af retlig interesse – skal bedømmes i forhold til det tidspunkt, hvor sagen blev anlagt, kan denne betragtning af retsplejehensyn ikke hindre Retten i at fastslå, at det ikke længere er fornødent at tage stilling til en sag i det tilfælde, hvor en sagsøger, som oprindeligt havde retlig interesse, senere har mistet enhver personlig interesse i annullationen af den anfægtede beslutning som følge af en begivenhed, der er indtruffet senere end sagsanlægget. For at en sagsøger kan fortsætte et annullationssøgsmål mod en beslutning, er det nemlig nødvendigt, at sagsøgeren bevarer den personlige interesse i annullation af den anfægtede beslutning, fordi en afgørelse fra Retten om sagens realitet i modsat fald, såfremt sagsøgerens søgsmålsinteresse bortfalder under sagens forløb, ikke kan bibringe denne en fordel.

Det er følgelig ufornødent at træffe afgørelse om en sag vedrørende et stiltiende afslag på en begæring om aktindsigt, der er fremsat i henhold til forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, når sagsøgeren ikke længere har en retlig interesse i at få beslutningen annulleret som følge af, at Kommissionen har truffet en ny beslutning, hvorved den de facto udtrykkeligt har besvaret den genfremsatte begæring og dermed indirekte tilbagekaldt det stiltiende afslag.

(jf. præmis 46 og 50)

4.      I en situation, hvor en institution klart har overskredet den tidsfrist, den havde i henhold til artikel 8 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter til at besvare en genfremsat begæring om aktindsigt, hvilket bevirkede, at sagsøgeren udelukkende kunne beskytte sine rettigheder ved at anlægge et søgsmål til prøvelse af det stiltiende afslag, bør det pålægges institutionen at bære sine egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger i forbindelse med påstanden om annullation af dette stiltiende afslag.

(jf. præmis 55)