Language of document : ECLI:EU:T:2017:622

Sag T-119/10

Kongeriget Nederlandene

mod

Europa-Kommissionen

»Annullationssøgsmål – FEDER – ophævelse af finansielt tilskud – Interreg II-programmet/C »Oversvømmelser Rhinen-Meuse« – manglende overholdelse af fristen for vedtagelse af en afgørelse – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – åbenbart, at sagen skal tages til følge«

Sammendrag – Rettens kendelse (Femte Afdeling) af 13. september 2017

1.      Annullationssøgsmål – anbringender – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – efterprøvelse af egen drift – betingelse – overholdelse af kontradiktionsprincippet

(Art. 263 TEUF)

2.      Økonomisk, social og territorial samhørighed – strukturelle interventioner – EU-finansiering – forordning nr. 1083/2006 – finansielle korrektioner – frist for vedtagelse af kommissionsafgørelsen – anvendelighed på programmer, der er iværksat inden 2007

(Rådets forordning nr. 1083/2006, art. 100)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 64 og 65)

2.      Hvad angår de frister, som Kommissionen skal overholde før den træffer beslutning om finansiel korrektion på området for regnskabsafslutningen for EFRU finder artikel 100 i forordning nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden ligeledes anvendelse på programmer før perioden 2007-2013 i overensstemmelse med princippet om, at procedureregler finder anvendelse, umiddelbart efter at de træder i kraft. Med henblik på vedtagelse af en beslutning om nedsættelse af et program iværksat inden den 1. januar 2007, måtte Kommissionen derfor overholde fristen på seks måneder i henhold til artikel 100, stk. 5, i forordning nr. 1083/2006.

(jf. præmis 72 og 75)