Language of document :

Rettens dom af 10. oktober 2012 - Wessang mod KHIM - Greinwald (star foods)

(Sag T-333/11) 

(EF-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EF-figurmærket star foods - de ældre EF-ord- og figurmærker STAR SNACKS - relativ registreringshindring - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Nicolas Wessang (Zimmerbach, Frankrig) (ved advokat A. Grolée)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget)

Den anden part sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Greinwald GmbH (Kempten, Tyskland) (ved advokaterne A. Schulz og C. Onken)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 15. april 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1837/2010-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Nicolas Wessang og Greinwald GmbH.

Konklusion

1)    Afgørelsen, der blev truffet den 15. april 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1837/2010-4), annulleres for så vidt angår varerne i klasse 29, 30 og 32 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, med undtagelse af "øl" i klasse 32 i Nicearrangementet.

2)    I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

3)    Harmoniseringskontoret bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Nicolas Wessangs omkostninger.

4)    Nicolas Wessang bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

5)    Greinwald GmbH bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 269 af 10.9.2011.