Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-oblast (Bulgarien) den 6. oktober 2023 – »NOV ZHIVOT 1919« NCh mod Rakovoditel na Upravlyavashtia organ na programata za transgranichno satrudnichestvo INTERREG-IPP Bulgaria-Serbia 2014-2020 i direktor na direktsia »Upravlenie na teritorialnoto satrudnichestvo« v Ministerstvo na regionalnoto razvitie i blagoustroystvoto
(Sag C-620/23, NOV ZHIVOT 1919)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Sofia-oblast
Parter i hovedsagen
Sagsøger: »NOV ZHIVOT 1919« NCh
Sagsøgt: Rakovoditel na Upravlyavashtia organ na programata za transgranichno satrudnichestvo INTERREG-IPP Bulgaria-Serbia 2014-2020 i direktor na direktsia »Upravlenie na teritorialnoto satrudnichestvo« v Ministerstvo na regionalnoto razvitie i blagoustroystvoto
Præjudicielle spørgsmål
Er artikel 40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 447/2014 1 af 2. maj 2014 om nærmere gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 om et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA II) i tilfælde af grænseoverskridende samarbejde mellem en medlemsstat og en modtager i forbindelse med instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) for perioden 2014-2020 ikke til hinder for at fastsætte en finansiel korrektion over for en økonomisk aktør, som angiveligt har begået en lovovertrædelse i form af en uregelmæssighed, men ikke er den ledende støttemodtager og dermed ikke er den, der har påtaget sig ansvaret for gennemførelsen af operationen?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, sikrer artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder da i sådanne tilfælde af grænseoverskridende samarbejde den ledende støttemodtagers ret til at deltage i proceduren for fastsættelse af en finansiel korrektion og retssagen om anfægtelse af denne forvaltningsakt, uanset hvor vedkommende er hjemmehørende i forhold til den myndighed, der i henhold til det tilsvarende program for grænseoverskridende samarbejde er ansvarlig for gennemførelsen af den finansielle korrektion, og giver de anførte bestemmelser mulighed for begrænsninger som fastsat i de nationale retters retspraksis i den foreliggende sag, som reducerer disse muligheder for at deltage i proceduren eller sagen?
____________
1 EUT 2014, L 132, s. 32.