PERSONALERETTENS DOM (Tredje Afdeling)

1. december 2010

Sag F­82/09

Michel Nolin

mod

Europa-Kommissionen

»Personalesag — tjenestemænd — forfremmelse — sletning af fortjeneste- og prioritetspoint«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Michel Nolin principalt har nedlagt påstand om annullation af den afgørelse, som direktøren for Kommissionens Generaldirektorat »Personale og Administration« traf den 19. december 2008 om at slette de 87,5 fortjeneste- og prioritetspoint, som sagsøgeren har opnået med henblik på forfremmelse.

Udfald: Kommissionen frifindes. Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd — forfremmelse — retspleje — fortjeneste- og prioritetspoint

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29 og 45)

2.      Tjenestemænd — principper — legalitetsprincippet

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

3.      Tjenestemænd — forfremmelse — retspleje — fortjeneste- og prioritetspoint

4.      Tjenestemænd — administrationens retsakter — stiltiende beslutning — begreb

5.      Tjenestemænd — principper — beskyttelse af den berettigede forventning — betingelser

6.      Tjenestemænd — forfremmelse — retspleje — fortjeneste- og prioritetspoint

(Tjenestemandsvedtægten, art. 29 og 45)

7.      EU-ret — principper — grundlæggende rettigheder — retten til en kontradiktorisk procedure

(Art. 6, stk. 2, TEU)

1.      Det fremgår af den generelle opbygning af bestemmelserne om forfremmelse af tjenestemænd, som fortolket i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, at det antal fortjeneste- og prioritetspoint, der er nødvendige for at nå forfremmelsestærsklen, skal fratrækkes i det samlede antal point, som en forfremmet tjenestemand har opnået, uanset om tjenestemanden forfremmes i henhold til vedtægtens artikel 29 eller i henhold til vedtægtens artikel 45.

Selv om disse artikler vedrører to forskellige forfremmelsesprocedurer, nævner artikel 29 i modsætning til artikel 45 kun kort forfremmelse som en af mulighederne for at besætte en ledig stilling, men uden at omtale virkningerne af en sådan forfremmelse. Den omstændighed, at vedtægtens artikel 29 ikke indeholder bestemmelse herom, gør det ikke muligt at fastslå, at en forfremmelse i medfør af denne bestemmelse ikke har den samme retlige virkning som en forfremmelse, der foretages i henhold til vedtægtens artikel 45. Det kan derimod udledes, at selv om lovgiver har vedtaget to forskellige forfremmelsesprocedurer, har lovgiver ikke ønsket, at forfremmelser i medfør af vedtægtens artikel 29 skal tillægges en anden retlig virkning en den, der tillægges forfremmelse, der foretages i henhold til vedtægtens artikel 45.

(jf. præmis 46 og 48)

2.      Administrationen skal i sine afgørelser klart og præcist angive det retlige grundlag, som den pågældende afgørelse er truffet på grundlag af, under hensyntagen til, at det nævnte retlige grundlag gyldigt skal kunne begrunde administrationens kompetence på området.

(jf. præmis 51)

3.      En afgørelse om at slette en tjenestemands fortjeneste- og prioritetspoint er en konsekvens af afgørelsen om forfremmelse. Den kompetente myndighed på forfremmelsesområdet råder over en residualkompetence til at træffe en sådan afgørelse, der begrænser sig til at drage konsekvenserne af tjenestemandens forfremmelse.

(jf. præmis 57)

4.      En stiltiende afgørelse forudsætter, at der er indgivet en ansøgning til administrationen, som den ikke har besvaret, eller at det kan udledes af omstændighederne i den konkrete sag, at administrationen har truffet en afgørelse, som den ikke har formaliseret. Den omstændighed, at den berørtes retsstilling forbliver uændret, indebærer imidlertid ikke, at der ikke er truffet en afgørelse.

(jf. præmis 68 og 70)

Henvisning til:

Personaleretten: 11. maj 2010, sag F­55/09, Maxwell mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A­1, s. 0000, og II­A­1, s. 0000, præmis 66

5.      Retten til at påberåbe sig en berettiget forventning er betinget af, at tre betingelser er opfyldt. Der skal for det første foreligge præcise, ubetingede og samstemmende forsikringer fra en hertil bemyndiget og ansvarlig kilde, og som administrationen har meddelt den berørte. For det andet skal disse forsikringer være af en sådan art, at de er egnede til at skabe en berettiget forventning hos den, til hvem de er rettet. For det tredje skal forsikringerne være i overensstemmelse med vedtægten og alment gældende bestemmelser, eller en sædvanlig omhyggelig tjenestemand burde i det mindste have opdaget den eventuelle ulovlighed, hvorved henses til tjenestemandens evne til at foretage de nødvendige efterprøvelser, uden at han således kan dispenseres for enhver overvejelse og kontrol.

I mangel af skriftlige eller mundtlige garantier udgør den tid, som er forløbet mellem det tidspunkt, hvor tjenestemandens fortjeneste- og prioritetspoint blev slettet, og det tidspunkt, hvor den pågældende blev forfremmet, ikke i denne henseende en præcis forsikring fra administrationen, når administrationen ifølge de bestemmelser, der finder anvendelse på forfremmelsen, og hvis lovlighed tjenestemanden ikke har bestridt, har pligt til at trække det antal fortjeneste- og prioritetspoint, der er nødvendige for at nå forfremmelsestærsklen, fra det samlede antal point, som tjenestemanden har opnået.

(jf. præmis 74 og 75)

Henvisning til:

Retten: 6. juli 1999, sag T­203/97, Forvass mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 129, og II, s. 705, præmis 70; 11. juli 2002, sag T­381/00, Wasmeier mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 125, og II, s. 677, præmis 106; 5. november 2002, sag T­205/01, Ronsse mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 211, og II, s. 1065, præmis 54 og 55; 15. november 2005, sag T­145/04, Righini mod Kommissionen, Sml. Pers. I­A, s. 349, og II, s. 1547, præmis 130

6.      Den blotte omstændighed, at en tjenestemand er blevet forfremmet, uanset om forfremmelsen er sket i henhold til vedtægtens artikel 29 eller artikel 45, er ikke tilstrækkelig til at begrunde, at det antal fortjeneste- og prioritetspoint, der er nødvendigt for at nå forfremmelsestærsklen, skal trækkes fra det samlede antal point, som tjenestemanden har opnået. Hvad angår spørgsmålet om at trække et bestemt antal point fra det samlede antal opnåede point, befinder forfremmede tjenestemænd sig således i den samme situation, og dette uanset hvilket retligt grundlag, der ligger til grund for forfremmelsen. Det kan følgelig ikke udgøre forskelsbehandling, at en tjenestemand, som er blevet forfremmet i henhold til vedtægtens artikel 29, behandles på samme måde, som en tjenestemand, der er forfremmet i henhold til vedtægtens artikel 45.

(jf. præmis 88)

7.      Enhver part i en retssag har i medfør af retten til en kontradiktorisk proces mulighed for at fremsætte de retlige eller faktiske argumenter, som den anser nødvendige for at kunne begrunde et søgsmål, herunder fremsætte eventuelle formalitetsindsigelser. For at kunne hævde at påberåbelsen af en rettighed udgør misbrug, er det nødvendigt at godtgøre, at udøvelsen af denne rettighed har et formål, der er i strid med det formål, der forfølges med den pågældende rettighed, og navnlig at udøvelsen af denne rettighed har til formål at skade.

(jf. præmis 96)