Language of document :

Rettens dom af 10. april 2014 – Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen

(Sag T-340/09) 1

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter – Publikationskontorets udbudsprocedure – bistand ved leveringen af offentliggørelses- og kommunikationsydelser i forbindelse med CORDIS-webstedet – afvisning af tilbudsgivers bud og beslutning om at tildele kontrakterne til andre tilbudsgivere – indplaceringen af en tilbudsgivers bud – begrundelsespligt – gennemførelsesbestemmelsernes artikel 148, stk. 1 og 3 – åbenbart urigtigt skøn – ansvar uden for kontraktforhold)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) (ved advokaterne N. Korogiannakis og M. Dermitzakis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved S. Delaude og N. Bambara som befuldmægtigede, derefter ved S. Delaude, bistået af advokat C. Erkelens)

Sagens genstand

Dels påstand om annullation af Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers beslutning, meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 9. juni 2009, om ikke at antage sagsøgerens bud afgivet inden for rammerne af udbudsproceduren nr. 10017 (CORDIS), for henholdsvis Parti B, »Redaktionelle og publikationsmæssige tjenester«, og Parti C, »Levering af nye digitale informationstjenester«, og om at vælge sagsøgerens bud, der blev afgivet i forbindelse med den samme udbudsprocedure, som den tredje kontrahent for Parti E, »Udvikling og opretholdelse af kerneydelser«, dels påstand om erstatning

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE bærer 90% af sine egne omkostninger og betaler 90% af de omkostninger, der er afholdt af Europa-Kommissionen, således at sidstnævnte bærer 10% af sine egne omkostninger og betaler 10% af de omkostninger, der er afholdt af Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis.

____________

____________

1 EUT C 267 af 7.11.2009.