Sag anlagt den 6. januar 2014 – Simet mod Kommissionen

(Sag T-15/14)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Simet SpA (Rossano Calabro, Italien) (ved advokaterne A. Clarizia og P. Clarizia)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse af 2. oktober 2013 – K(2013) 6251 endelig – om en procedure i henhold til artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 62 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde – statsstøtte SA.33.037 (2012/C) – Italien – godtgørelse til SIMET S.p.A. for udøvelsen af tjenesteydelser med offentlig transport i perioden for 1987-2003 annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod Kommissionens afgørelse af 2. oktober 2013 – K(2013) 6251 endelig, hvorefter betaling af godtgørelse til SIMET, tilkendt ved dom afsagt af det italienske Consiglio di Stato og meddelt af de nationale myndigheder, udgør statsstøtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF, og denne foranstaltning ikke er fritaget forpligtelsen til forudgående underretning i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1191/69.

SIMET har i denne forbindelse fremhævet, at den tvist, der blev afgjort af den nationale retsinstans, vedrørte skadeserstatning for sagsøgerens tab som følge af, at retsakter fra ministeriet for infrastruktur og transport (MIT) vedrørende udøvelsen af tjenesteydelser med interregional offentlig transport på dæk, som blev truffet i perioden fra 1987 til 2003, var ulovlige.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender:

1.    Den nationale lovgivning, som var hjemmel for MIT’s regulering af virksomheden SIMET’s aktiviteter i den periode, Consiglio di Stato har undersøgt i sin dom, er uforenelig med forordning (EØF) nr. 1191/69, som efter ændringerne indført ved forordning (EØF) nr. 1893/91 forbød medlemsstaterne at underlægge virksomheder, som i lighed med SIMET udøvede interregional persontransport med bus, public service-forpligtelser.

2.    I modsætning til hvad Kommissionen har fastslået, blev SIMET pålagt en public service-forpligtelse, idet MIT’s retsakter om godkendelse af koncessionen for levering af tjenesteydelser med interregional passagertransport med bus i overensstemmelse med kravene i italiensk lovgivning klart fjernede enhver selvbestemmelse fra SIMET’s udøvelse af sin egen virksomhed, idet det var direkte tilrettelagt og pålagt af myndighederne.

3.    Der er sket en tilsidesættelse af principperne om privatpersoners ret til skadeserstatning for en tilsidesættelse EU-retten. I henhold til disse principper betyder en medlemsstats vedtagelse inden for dens kompetence af en administrativ beslutning, som er i strid med det i EU-retten fastsatte, at der i henhold til denne kompetence er en forpligtelse til skadeserstatning i forhold til adressaten for beslutningen, når denne er ulovlig.

4.    Under alle omstændigheder er SIMET ikke blevet tildelt statsstøtte, idet metoden til fastsættelse af det beløb, selskabet indrømmes i skadeserstatning, under henvisning til kriterierne i forordning (EØF) nr. 1191/69 for aktiviteterne med transport på dæk, der følger af de public service-forpligtelser, som selskabet har udført i perioden 1987-2003, udelukker enhver risiko for overkompensation til fordel for SIMET, idet det blot udgør en modydelse for de tillægsomkostninger, som selskabet har haft til at løse ovennævnte pligter, som det ulovligt er blevet pålagt.