Appel iværksat den 24. juni 2021 af Enrico Falqui til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Udvidede Afdeling) den 5. maj 2021 i sag T-695/19, Enrico Falqui mod Europa-Parlamentet

(Sag C-391/21 P)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Enrico Falqui (ved avvocati F. Sorrentino og A. Sandulli)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Ophævelse af dom nr. 1000680 afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 5. maj 2021 og følgelig annullation af meddelelse af 8. juli 2019 (og i givet fald af udkastet til afgørelse og den udtalelse fra Parlamentets Juridiske Tjeneste, der ligger til grund for afgørelsen) samt tilbagebetaling af de beløb, der er ulovligt tilbageholdt fra pensionen.

Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat fem anbringender:

Første anbringende: Tilsidesættelse af Europa-Parlamentets præsidiums afgørelse af 19. maj og 9. juli 2008 om »Gennemførelsesbestemmelser til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer«.

Appellanten har foreholdt Retten, at den tilsidesatte artikel 75 i den ovennævnte afgørelse. Denne artikel fastsætter ikke, således som Retten fastslog, at den såkaldte regel om overensstemmende pension i bilag III til omkostningsregulativet skal anvendes med virkning for fremtiden på pension, der allerede er udbetalt eller optjent inden datoen for statuttens ikrafttræden, og derfor at en eventuel negativ ændring af nationale pensioner skal afspejles i den af Parlamentet tildelte pension, men at pension, som allerede er tildelt i henhold til denne bestemmelse, derimod ikke kan røres med hensyn til dens bestående og dens størrelse.

Andet anbringende: Tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet.

Retten lagde med urette til grund, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og proportionalitetsprincippet ikke er blevet tilsidesat. For så vidt angår den berettigede forventning er denne blevet tilsidesat som følge af Parlamentets og Rettens fortolkning af reglen om overensstemmende pension, som allerede er blevet anfægtet i forbindelse med det første anbringende, mens Retten med hensyn til proportionalitetsprincippet med urette lagde vægt på det af Camera dei deputati italiana (det italienske deputeretkammer) forfulgte formål i forbindelse med vedtagelsen af afgørelse nr. 14/2018 (faldende pensionsudgifter over budgettet) og anså det for at være lovligt uden at være klar over, at et sådant formål i den foreliggende sag er irrelevant i mangel af en forbindelse mellem samme formål og den indskrænkning, der er pålagt appellanten.

Tredje anbringende: Tilsidesættelse af princippet om, at EU-institutionerne ikke kan gennemføre en ugyldig national lovgivning ved hjælp af en automatisk henvisning.

Retten fastslog med urette, at den nationale lovgivning finder automatisk anvendelse, uanset at den er ulovlig i henhold til national ret, og uden at EU-institutionerne kan undersøge dette aspekt. Når en EU-institution derimod gennem en henvisning anvender en national lovgivning, finder det generelle princip om forholdet mellem retsordener anvendelse, hvorefter den lovgivning, der henviser til en anden lovgivning, udelukkende kan henvise til de lovlige regler, som er genstand for henvisningen, i den retlige sammenhæng, hvori disse regler indgår i den retsorden, de udspringer af: Regler kan ikke anvendes, hvis de er ugyldige. Ellers foreligger der ingen beskyttelse for appellantens stilling.

Fjerde anbringende: Fejlagtig manglende hensyntagen til den senere nationale retsorden i form af dom nr. 2/20 fra det italienske deputeretkammerets jurisdiktionsråd.

Retten tog ikke hensyn til, at den nationale ordning – som Parlamentet har til hensigt at anvende – på nuværende tidspunkt er opdelt i to faser: den første fase går ud på en fornyet fastsættelse af pensionen efter de generelle kriterier, som er fastsat i afgørelse 14/18; den anden fase går ud på, at kontorerne i kammeret (Uffici della Camera) anvender procentvise stigninger i pensionen på partens anmodning og på grundlag af den pågældendes økonomiske situation og helbredstilstand. En sådan ordning synes ikke at kunne overføres til europæisk plan.

Femte anbringende om de påstande, som blev forkastet eller afvist i første instans, og sagsomkostningerne.

Appellanten opretholder sin påstand om annullation af udkastet til afgørelse, for så vidt det er nødvendigt, og af udtalelsen fra Parlamentets Juridiske Tjeneste, som Parlamentet har handlet på grundlag af, samt påstanden om tilbagebetaling af de beløb, som i mellemtiden er blevet ulovligt tilbageholdt fra pensionen, og om at Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i begge instanser.

____________