Language of document : ECLI:EU:C:2009:365

Sag C-572/07

RLRE Tellmer Property sro

mod

Finanční ředitelství v Ústí nad Labem

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Krajský soud v Ústí nad Labem)

»Præjudiciel forelæggelse – moms – fritagelse for udlejning af fast ejendom – rengøring af fællesarealer knyttet til lejeforholdet – sekundære ydelser«

Sammendrag af dom

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelse for udlejning af fast ejendom

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra b)]

Selv om rengøring af fællesarealer i en fast ejendom følger med brugen af den lejede ejendom, henhører rengøringen dog ikke nødvendigvis under begrebet udlejning i artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter.

Som følge heraf bør den omhandlede udlejning og den omhandlede rengøringsydelse i tilfælde, hvor udlejningen af lejligheder og rengøringen af ejendommens fællesarealer kan adskilles fra hinanden, navnlig når udlejeren fakturerer lejerne rengøringsydelserne særskilt i forhold til lejen, i relation til anvendelsen af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b), anses for selvstændige og af hinanden uafhængige transaktioner, således at den omhandlede ydelse ikke er omfattet af denne bestemmelse.

(jf. præmis 21 og 23-25 samt

domskonkl.)