Language of document :

Domstolens dom (Store Afdeling) af 15. november 2011 - Europa-Kommissionen mod Government of Gibraltar samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (sag C-106/09), Kongeriget Spanien mod Europa-Kommissionen, Government of Gibraltar samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

(Forenede sager C-106/09 P og 107/09 P) 

(Appel - Statsstøtte - materiel selektivitet - skatteordning - Gibraltar - "offshore"-selskaber)

Processprog: engelsk

Parter

Sag C-106/09 P

Appellant: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, V. Di Bucci og N. Khan, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Government of Gibraltar (ved solicitor J. Temple Lang, barrister M. Llamas og advokat A. Petersen), Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved I. Rao, som befuldmægtiget, D. Anderson, QC, og barrister M. Gray) og Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad og J.M. Rodríguez Cárcamo, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for Government of Gibraltar samt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, og barrister B. Doherty, barrister)

(Sag C-107/09 P)

Appellant: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad og J.M. Rodríguez Cárcamo, som befuldmægtigede)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, V. Di Bucci og N. Khan, som befuldmægtigede), Government of Gibraltar (ved solicitor J. Temple Lang, barrister M. Llamas og advokat A. Petersen) og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (ved I. Rao, som befuldmægtiget, D. Anderson, QC, og barrister M. Gray)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Tredje Udvidede Afdeling) den 18. december 2008 i de forenede sager T-211/04 og T-215/04, Government of Gibraltar mod Kommissionen, hvorved Retten annullerede Kommissionens beslutning 2005/261/EF af 30. marts 2004 om Det Forenede Kongeriges påtænkte støtteordning vedrørende den gibraltarske regerings reform af selskabsskatten (Statsstøtte nr. C 66/2002 ex (N 534/2002) - Det Forenede Kongerige)

Konklusion

Dommen afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans den 18. december 2008, Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige mod Kommissionen (forenede sager T-211/04 og T-215/04), ophæves.

Europa-Kommissionen frifindes i de af Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland anlagte søgsmål.

Government of Gibraltar og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland pålægges, ud over at bære deres egne omkostninger, at betale Kommissionens og Kongeriget Spaniens omkostninger i appelsagerne såvel som Kommissionens omkostninger for Retten.

Kongeriget Spanien og Irland bærer som procesdeltagere ved henholdsvis Retten og Den Europæiske Unions Domstol i henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 4, første afsnit, deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 141 af 20.6.2009.