Language of document :

Appel iværksat den 4. april 2023 af NS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Afdeling) den 25. januar 2023 i sag T-805/21, NS mod Parlamentet

(Sag C-218/23 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: NS (ved avocate L. Levi)

Den anden part i appelsagen: Europa-Parlamentet

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Appellen antages til realitetsbehandling, og appellanten gives medhold.

Rettens dom af 25. januar 2023 i sag T-805/21 ophæves.

Følgelig gives appellanten medhold i sine påstande i første instans og herefter:

Afgørelsen af 21. januar 2021, hvorved appellanten blev omplaceret til en stilling som rådgiver i Generaldirektoratet for Ledelsestjenesterne, og om fornødent af afgørelsen om tilbagesøgning af uberettiget modtagne ydelser af 8. marts 2021 annulleres.

Om fornødent annulleres afgørelsen af 16. september 2021 om afslag på appellantens klage af 7. april 2021.

Parlamentet tilpligtes at erstatte det af appellanten lidte økonomiske og ikke-økonomiske tab.

Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger for de to instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender:

I den appellerede dom er der anlagt en urigtig forståelse af begrebet retten til at blive hørt, og der er foretaget fejlagtige retlige kvalificeringer og urigtig gengivelse af sagsakterne. Retten har tilsidesat begrundelsespligten.

Den appellerede dom indebærer en tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Den appellerede dom indebærer en tilsidesættelse af omsorgspligten.

____________