Language of document :

Sag anlagt den 24. september 2012 – ZZ mod Kommissionen

(Sag F-101/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: ZZ (ved advokaterne D. Abreu Caldas, A. Coolen, J.-N. Louis, E. Marchal og S. Orlandi)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

Påstand om annullation af afgørelsen om at tilbagetrække det tilbud om overførsel af pensionsrettigheder, som sagsøgeren havde accepteret, og om at erstatte det af et andet tilbud, som var beregnet på grundlag af de nye almindelige gennemførelsesbestemmelser.

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 9 i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten er ulovlig.

Afgørelsen af 21. juni 2011, der annullerer og erstatter det tilbud om overførsel af pensionsrettigheder, som blev accepteret den 28. juli 2010, annulleres.

Afgørelsen af 21. juni 2011 om på ansøgningen om overførsel af sagsøgerens pensionsrettigheder at anvende de parametre, der er fastsat i de almindelige gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til vedtægten af 3. marts 2011, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.