Language of document :

Sag anlagt den 22. november 2011 - Pêra-Grave mod KHIM - Fundação De Almeida (QTA S. JOSÉ DE PERAMANCA)

(Sag T-602/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pêra-Grave Sociedade Agrícola, Unipessoal, Lda (Évora, Portugal) (ved advokat J. de Oliveira Vaz Miranda Sousa)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Fundação Eugénio De Almeida (Évora, Portugal)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 19. september 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1797/2010-2) annulleres med den virkning, at indsigelsen, der er rettet mod det ansøgte varemærke, forkastes i sin helhed, og som følge deraf tillades registreringen af det ansøgte varemærke i sin helhed.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at betale de af sagsøgeren i forbindelse med nærværende sag afholdte omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Pêra-Grave Sociedade Agrícola, Unipessoal, Lda

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "QTA S. JOSÉ DE PERAMANCA" for varer i klasse 33 - EF-varemærkeansøgning nr. 7291669

Indehaver af de i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: Fundação Eugénio De Almeida

De i indsigelsssagen påberåbte varemærker eller tegn: Den portugisiske varemærkeregistrering nr. 283684 af figurmærket "VINHO PÊRAMANCA TINTO" for varer i klasse 33; den portugisiske varemærkeregistrering nr. 308864 af figurmærket "VINHO PÊRAMANCA BRANCO" for varer i klasse 33; og den portugisiske varemærkeansøgning nr. 405797 vedrørende figurmærket "PÊRAMANCA" for varer i klasse 33

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsen og klagen taget til følge, ophævelse af den anfægtede afgørelse og afslag på varemærkeansøgningen med hensyn til alle de omtvistede varer

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret (i) begik en retlig fejl ved generelt at tillægge de talrige visuelle, fonetiske og begrebsmæssige forskelle mellem tegnene for lille vægt, og ved at tillægge den generelle betydning af det eneste fælles element, som de indeholder, nemlig ordbestandelene "PERA" og "MANCA", for stor vægt og derfor overvurdere denne betydning, og (ii) foretog en fejlagtig anvendelse af de principper, som Retten opstillede, og den tilgangsvinkel, som Retten anlagde, i sag T-332/05 "TERRANUS mod TERRA", i den foreliggende sag, og fejlagtigt antog, at graden af generel lighed mellem de omtvistede tegn var tilstrækkelig til at føre til en risiko for forveksling.

____________