Language of document :

Rettens dom af 6. november 2014 – Grækenland mod Kommissionen

(Sag T-632/11) 1

(EUGFL – Garantisektionen – EGFL og ELFUL – udgifter, som er udelukket fra finansiering – forordning (EF) nr. 1782/2003 – enkeltbetalingsordningen – loyalt samarbejde – rimelighed – proportionalitet – nationale reserve – kriterier for tildeling – fast økonomisk korrektion – risiko for fonden – forordning (EF) nr. 1493/1999 – vinsektoren – destillations- og betalingsordninger til fordel for anvendelsen af visse moster – støtte til omstrukturering og omstilling af vinmarker)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Den Hellenske Republik (ved I. Chalkias og S. Papaïoannou, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved D. Triantafyllou og A. Marcoulli, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/689/EU af 14. oktober 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 270, s. 33), for så vidt som sidstnævnte vedrører Den Hellenske Republik.

Konklusion

1)    Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/689/EU af 14. oktober 2011 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) annulleres, for så vidt som Den Hellenske Republik pålægges en fast korrektion vedrørende tildelingen af rettigheder fra den nationale reserve til nye landbrugere.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)    Europa-Kommissionen og Den Hellenske Republik bærer deres egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 39 af 11.2.2012.