Sag anlagt den 6. maj 2010 - Deutsche Telekom mod Kommissionen
(Sag T-207/10)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Deutsche Telekom AG (Bonn, Tyskland) (ved Rechtsanwälte A. Cordewener og J. Schönfeld)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens beslutning K(2009) 8107 endelig (Korr.) af 28. oktober 2009 (i ændret udgave af 8.12.2009) annulleres for så vidt angår den i artikel 1, stk. 2 og 3, fastsatte ordning med beskyttelse af den berettigede forventning til fordel for deri nærmere bestemte spanske investorer.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning K(2009) 8107 endelig (Korr.) af 28. oktober 2009, i hvilken Kommissionen har besluttet, at en støtteordning i form af en skatteordning i henhold til artikel 12, stk. 5, i den spanske selskabsskattelov (herefter TRLIS) vedrørende skattemæssig nedskrivning af den finansielle forretnings- og virksomhedsværdi ved erhvervelse af betragtelige aktieposter i udenlandske virksomheder - under hensyntagen til den støtte, som tildeles ved erhvervelser inden for Fællesskabet - ikke er forenelig med fællesmarkedet. Den anfægtede beslutning fastsætter, hvilken statsstøtte Kongeriget Spanien skal tilbagesøge.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren for det første gjort gældende, at den i henhold til artikel 12, stk. 5, i TRLIS anvendte skattelettelse formelt set er retsstridig henset til, at Kongeriget Spanien i strid med artikel 88, stk. 3, første punktum, EF (artikel 108, stk. 3, første punktum, TEUF) ikke først underrettede Kommissionen om den omhandlede lov og i strid med gennemførelsesforbudet i artikel 88, stk. 3, tredje punktum, EF (artikel 108, stk. 3, første punktum, TEUF) faktisk anvendte loven. Endvidere er artikel 12, stk. 5, i TRLIS materielt set retsstridig henset til, at bestemmelsens indhold i henhold til artikel 87, stk. 1, EF (artikel 107, stk. 1, TEUF) er uforeneligt med fællesmarkedet, og at der ikke er tale om en undtagelse som omhandlet i artikel 87, stk. 2 eller 3, EF (artikel 107, stk. 2 eller 3, TEUF).
For det andet har sagsøgeren i forhold til konsekvenserne af at erklære en national støtteordning for uforenelig med fællesskabet gjort gældende, at den berørte medlemsstat skal tilbagesøge støtten fra den begunstigede modtager. I den sammenhæng anføres det, at dette absolutte grundprincip især er konkretiseret i artikel 14, stk. 1, første punktum i forordning (EF) nr. 659/99
1.
Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at det i det foreliggende tilfælde ikke er muligt at gøre nogen undtagelse fra tilbagesøgningen, idet den spanske støttemodtager ikke kan gøre en beskyttelsesværdig berettiget forventning gældende. I den henseende har sagsøgeren bl.a. anført, at Kommissionen ved at fastsætte en undtagelse på grundlag af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning hos visse grupper af spanske investorer har foretaget en urigtig anvendelse af dette generelle primære grundprincip og af artikel 14, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 659/99. Sagsøgeren har anført, at grundsætningen om berettiget forventning hos støttemodtagerne ikke kan anvendes af den spanske stat henset til, at der ikke blev givet retmæssig meddelelse til Kommissionen om artikel 12, stk. 5 i TRLIS. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at forudsætningerne for at anerkende beskyttelsen af den berettigede forventning hos støttemodtagerne ikke foreligger. Ligeledes finder sagsøgeren, at Fællesskabets interesse i genoprettelsen af retfærdige markedsbetingelser ved tilbagesøgning af den tildelte støtte vejer tungere end modtagernes individuelle interesse i at opretholde en skattemæssig fordel i tidligere og kommende år.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel [88 EF] (EFT L 83, s. 1).