Language of document :

Rettens dom af 21. juni 2012 - Spanien mod Kommissionen

(Forenede sager T-264/10 og T-266/10) 

(Operationelt program fra Samhørighedsfonden og EFRU forvaltet af Spanien (ESF's operationelle program om bekæmpelse af forskelsbehandling 2007-2013) - mellemliggende betalingsanmodning - afgørelse om at afbryde betalingsfristen på grund af alvorlige mangler i forvaltnings- og kontrolsystemerne - annullationssøgsmål - formaliteten - artikel 87, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1083/2006)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Urraca Caviedes og B. Conte, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstande om annullation af Kommissionens afgørelser af 10. maj 2010 (sag T-264/10) og af 11. maj 2010 (sag T-266/10), hvorved de spanske myndigheder blev underrettet om afbrydelsen af betalingsfristen for nogle mellemliggende betalinger, som Kongeriget Spanien havde anmodet om.

Konklusion

1)    Sagerne T-264/10 og T-266/10 forenes med henblik på dommen.

2)    Kommissionens afgørelser af 10. og 11. maj 2010, hvorved de spanske myndigheder blev underrettet om afbrydelsen af betalingsfristen for nogle mellemliggende betalinger, som Kongeriget Spanien havde anmodet om, annulleres.

3)    Påstanden om, at anmodningen om betaling af morarenter antages til realitetsbehandling, tages ikke til følge.

4)    Det er ufornødent at tage stilling til påstanden, hvorefter Retten skulle træffe bestemmelse om en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse på grundlag af procesreglementets artikel 64.

5)    Europa-Kommissionen betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 221 af 14.8.2010.