Language of document :

Sag anlagt den 17. februar 2012 - Repsol YPF mod KHIM - Ajuntament de Roses (R)

(Sag T-89/12)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Repsol YPF, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat J. B. Devaureix)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Ajuntament de Roses (Roses (Girona), Spanien)

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til prøvelse med alle dens dokumenter og tilsvarende kopier.

De fremlagte beviser antages til behandling under sagen.

Idet der gives medhold i bevisførelsen, annulleres afgørelse truffet den 5. december 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), og der gives følgelig medhold i registrering af EF-varemærke nr. 7 440 407, "R", for varer i klasse 25, således som påberåbt indledningsvis, og for varer i klasse 35, for hvilke der blev givet afslag.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Repsol YPF, SA

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "R" for varer og tjenesteydelser i klasse 25, 35 og 41 (ansøgning nr. 7440407)

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Ajuntament de Roses

Det påberåbte varemærke eller tegn: Det spanske figurmærke nr. 2593913 for varer og tjenesteydelser i klasse 6, 9, 16, 25 og 35

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen over for visse varer og tjenesteydelser i klasse 25 og 35 og afslag på ansøgningen vedrørende disse varer

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Urigtig anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, henset til at der ikke består nogen risiko for forveksling mellem de omtvistede tegn.

____________