Sag anlagt den 25. august 2008 - Pannon Hőerőmű Zrt. mod Kommissionen

(Sag T-352/08)

Processprog: ungarsk

Parter

Sagsøger: Pannon Hőerőmű Energiatermelő, Kereskedelmi és Szolgáltató Zrt. (Pécs, Ungarn) (ved ügyvédek M. Kohlrusz, P. Simon og G. Ormai)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 4. juni 2008 vedrørende den statsstøtte, som Ungarn har ydet i form af langsigtede elkøbsaftaler (C 41/2005 (ex NN 49/2005)) (herefter "den anfægtede beslutning") annulleres.

Subsidiært fritages sagsøgeren fra den forpligtelse til at tilbagesøge støtten, som er fastsat i den anfægtede beslutning i forhold til Ungarn.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren er et lukket aktieselskab, som hovedsageligt beskæftiger sig med el-produktion. Inden Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union havde visse el-producenter, som sælgere, og MVM Trade Villamosenergia-kereskedelmi Zrt. (herefter "MVM"), som køber, indgået langsigtede elkøbsaftaler (herefter "aftalerne"). I henhold til disse aftaler var MVM forpligtet til at købe en bestemt mængde elektricitet hos producenterne, som handlede i medfør af disse aftaler. Ifølge den anfægtede beslutning udgør denne købsforpligtelse statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet, og som modtagerne skal tilbagebetale.

Til støtte for sin principale påstand om annullation af den anfægtede beslutning har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at væsentlige formforskrifter er blevet tilsidesat, at retsforskrifterne er blevet anvendt forkert, og at der består en leveringsforpligtelse af almen økonomisk interesse.

For så vidt angår tilsidesættelsen af væsentlige formforskrifter har sagsøgeren for det første anført, at Kommissionen ikke har undersøgt hver enkelt aftale, men er nået til en generel konklusion i forhold til samtlige aftaler. For det andet har sagsøgeren anført, at Kommissionen ikke har taget hensyn til aftalerne lange gyldighed, men udelukkende fra den 1. maj 2004, dvs. at Kommissionen alene har behandlet perioden fra Ungarns tiltrædelse af Den Europæiske Union til vedtagelse af den anfægtede beslutning. For det tredje har sagsøgeren anført, at Kommissionen udelukkende har vurderet, hvorledes en erhvervsdrivende ville have handlet, hvis han havde været i MVM's sted, og har ikke undersøgt, hvilken adfærd en erhvervsdrivende ville have udvist, såfremt han havde været i en el-producents sted. For det fjerde har sagsøgeren anført, at Kommissionen fejlagtigt har kvalificeret prisfastsættelsesmekanismen i aftalerne som en "garanti". Endelig og for det femte har sagsøgeren tilføjet, at Kommissionen i relation til konkurrencefordrejning alene har fremsat påstande af almen karakter og har ikke undersøgt de reelle omstændigheder.

Sagsøgeren har fremsat en anbringende støttet på en fejlagtig retsanvendelse, såfremt anbringendet om tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter findes ubegrundet. Ifølge sagsøgeren er betingelserne for at kunne kvalificere de aftaler, som sagsøgeren har indgået, som statsstøtte ikke opfyldte. For det første har Kommissionen med urette anført, at kriteriet om den private investor er opfyldt, da MVM's situation ikke kan sammenlignes med en normal privat investor. For det andet kan foranstaltningens selektive karakter heller ikke godtgøres, da indgåelsen af aftalerne skyldtes en udtrykkelig retlig forpligtelse. For det tredje blev fordelen ikke ydet af offentlige midler, da MVM er et handelsselskab, som opererer på markedsvilkår. For det fjerde foreligger der ingen konkurrencefordrejning, da det ikke kan godtgøres, at aftalerne har indvirkning på konkurrencen.

Såfremt Retten i Første Instans alligevel måtte finde, at betingelserne for statsstøtte er opfyldte, har sagsøgeren anført, at den tjenesteydelse, som sagsøgeren præsterer, er af almen økonomisk interesse, hvorfor de aftaler, som sagsøgeren har indgået, ikke udgør statsstøtte, som er uforenelig med fællesmarkedet.

Til støtte for sin subsidiære påstand om fritagelse fra tilbagebetalingspligten har sagsøgeren påberåbt sig proportionalitetsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, retssikkerhedsprincippet og princippet om retten til søgsmålsadgang.

____________