Language of document : ECLI:EU:T:2018:678





Rettens dom (Anden Afdeling) af 15. oktober 2018 – Apple and Pear Australia og Star Fruits Diffusion mod EUIPO – Pink Lady America (WILD PINK)

(Sag T-164/17)

»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-ordmærket WILD PINK – det ældre EU-ordmærke og de ældre nationale ordmærker PINK LADY – de ældre EU-figurmærker Pink Lady – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001] – artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001)«

1.      EU-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – indsigelsessag – prøvelsen begrænset til de påberåbte anbringender – hensyntagen til velkendte kendsgerninger – prøvelse ex officio af et retligt spørgsmål – betingelse

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 76, stk. 1)

(jf. præmis 20)

2.      EU-varemærker – klagesag – søgsmål ved Unionens retsinstanser – Rettens kompetence – ny undersøgelse af de faktiske omstændigheder i lyset af beviser, der først fremlægges for Retten – udelukket

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 65)

(jf. præmis 42)

3.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 46 og 49)

4.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærket WILD PINK – ordmærket PINK LADY og figurmærkerne Pink Lady

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 54, 55, 59, 69, 74, 79, 81, 89 og 91)

5.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 61)

6.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelse af en varemærkebestanddels fornødne særpræg

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 66)

7.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – et varemærkes beskrivende bestanddele

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 67 og 72)

8.      EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der har et omdømme – beskyttelse af det ældre varemærke med omdømme til at omfatte ikke-lignende varer eller tjenesteydelser – betingelser – lighed mellem de pågældende varemærker – den grad af lighed, der kræves

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b), og art. 8, stk. 5]

(jf. præmis 95-99)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 10. januar 2017 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 87/2015-4) vedrørende en indsigelsessag mellem Apple and Pear Australia og Star Fruits Diffusion, på den ene side, og Pink Lady America, på den anden side.

Konklusion

1)

Afgørelsen truffet den 10. januar 2017 af Fjerde Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 87/2015-4) annulleres.

2)

EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Apple and Pear Australia Ltd og Star Fruits Diffusion afholdte omkostninger, herunder de nødvendige udgifter afholdt af dem i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO.

3)

Pink Lady America LLC bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af Apple and Pear Australia og Star Fruits Diffusion afholdte omkostninger, herunder de nødvendige udgifter afholdt af dem i forbindelse med sagens behandling for appelkammeret ved EUIPO.