Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 23. december 2002 af Kronoply GmbH & Co. KG og Kronotex GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-388/02)

    (Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 23. december 2002 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Kronoply GmbH & Co. KG og Kronotex GmbH & Co. KG, Heiligengrabe (Tyskland), ved Rechtsanwalt R. Nierer.

Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

(Kommissionens beslutning af 19. juli 2002 (Statsstøtte nr. N 240/2002) om ikke at gøre indsigelse mod Forbundsrepublikken Tysklands støtte til Zellstoff Stendal GmbH, annulleres.

(Kommissionen betaler sine egne og sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgerne fremstiller træmateriale af frisk fyrretræ, herunder MDF-, HDF-, LDF- og OSB-plader. Sagen er anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning om ikke at gøre indsigelse mod tildelingen af et tilskud på 109 161 000 EUR, som ikke skal tilbagebetales, og et investeringstillæg på 165 515 000 EUR til Zellstoff Stendal GmbH til opførelse af en cellulosefabrik og oprettelse af en virksomhed til træanskaffelse og en logistikvirksomhed i Arneburg ved Stendal i delstaten Sachsen-Anhalt i Forbundsrepublikken Tyskland, samt en garantistillelse på 80% af et lån på 464 550 000 EUR.

Sagsøgerne gør gældende, at Kommissionen ikke har holdt sig fuldstændig til retningslinjerne og rammebestemmelserne. Kommissionen har ikke undersøgt projektets følger for sektoren for træressourcer og har accepteret en for stor anskaffelsesradius. Denne store radius medfører højere omkostninger og dermed en nedgang i virksomhedens rentabilitet. Såfremt der anvendtes en mindre anskaffelsesradius, ville skovens ressourcer ikke række til i tilstrækkelig grad at kunne forsyne alle egnens træforarbejdende virksomheder med træ.

Kommissionen har heller ikke taget hensyn til, at støttemodtagerens egenandel ligger under de nødvendige 25%.

Desuden har Kommissionen anslået antallet af de arbejdspladser, der indirekte tilvejebringes, for højt, således at faktoren 1,25 skal anvendes i stedet for faktoren 1,5. Derved ligger den maksimalt tilladte støtteintensitet kun på 26,25%.

Statsgarantiens støtteandel for et lån er også sat for lavt, således at støtteintensiteten ved en korrekt beregning ligger på 33,31%, hvilket endog overskrider den af Kommissionen maksimalt tilladte støtteintensitet på 31,5%.

Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 88 EF ¹ er blevet tilsidesat, da der ikke er blevet indledt en formel undersøgelsesprocedure, selv om Kommissionen har haft anledning til betænkeligheder. Sagsøgerne er derved blevet forhindret i at varetage deres processuelle rettigheder, og deres ret til kontradiktion er blevet begrænset.

Da retningslinjerne for regionalstøtte og de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte ikke er blevet overholdt, kan undtagelserne i artikel 87, stk. 3, litra a) og c), EF heller ikke finde anvendelse.

Kommissionen har herudover tilsidesat artikel 2, EF, artikel 3, stk. 1, litra l), EF, artikel 6, EF, samt artikel 174, stk. 1, tredje led, EF, da den ved sine afgørelser ikke har taget hensyn til de miljømæssige interesser. Det støttede projekt medfører, at der må drives rovdrift på skovene for at dække behovet.

____________

¹ - (EFT 1999 L 83, s. 1.