Sag anlagt den 31. oktober 2023 – UH mod Kommissionen

(Sag T-1052/23)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: UH (ved advokat A. Van der Hauwaert)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Europa-Kommissionens afgørelse af 1. september 2023 (ref. Ares (2023)5982056), der blev meddelt sagsøgeren den 4. september 2023, annulleres i henhold til artikel 263 TEUF.

Subsidiært og i henhold til artikel 261 TEUF og 2018-finansforordningens ¹ artikel 143, stk. 9, annulleres den offentliggørelses- og registreringssanktion, der er blevet pålagt ved den anfægtede afgørelse.

Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

Første anbringende om, at den anvisningsberettigedes undladelse af at tage hensyn til sagsøgerens indlæg for appeldomstolen i Bruxelles udgjorde en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til et ordentligt og fuldt forsvar.

Det gøres gældende, at den anvisningsberettigede bestred sagsøgerens ret til et ordentligt og fuldt forsvar, da han afslog at tage hensyn til de appelanbringender, som sagsøgeren fremsatte i sagen for appeldomstolen i Bruxelles.

Andet anbringende om en faktisk fejl vedrørende den angivelige alvorlige forsømmelse.

Sagsøgeren har hævdet, at den anvisningsberettigede begik en faktisk fejl, da han konkluderede, at (i) der ikke eksisterede noget konsortium, og at (ii) ansøgeren havde anmodet de øvrige konsortiemedlemmer om at underskrive en baguddateret konsortieaftale.

Tredje anbringende om en retlig fejl vedrørende den angivelige alvorlige forsømmelse.

Der argumenteres her for, at den anvisningsberettigede ikke påviste, at de hævdede forhold kunne kvalificeres som alvorlig forsømmelse.

Fjerde anbringende om, at den periode, hvor sagsøgeren skal udelukkes fra den angivelige alvorlige forsømmelse, er udløbet (begrænsning).

Den anvisningsberettigede hævdes at have begået en retlig fejl, da han besluttede at udelukke sagsøgeren på grundlag af angivelige handlinger, der fandt sted for tilstrækkeligt længe siden til, at muligheden for at pålægge sanktioner for disse handlinger er forældet.

Femte anbringende om en faktisk og retlig fejl vedrørende afgørelsen om at registrere.

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke er noget faktisk elle retligt grundlag for at pålægge en registreringssanktion.

Sjette anbringende om en faktisk fejl vedrørende den angivelige tilsidesættelse af væsentlige forpligtelser.

Det anføres, at den anvisningsberettigede begik en faktisk fejl, da han hævdede, at sagsøgeren havde tilsidesat sine væsentlige forpligtelser.

Syvende anbringende om, at den periode, hvor sagsøgeren skal udelukkes fra den angivelige tilsidesættelse af væsentlige forpligtelser, er udløbet (begrænsning).

Det anføres, at den anvisningsberettigede begik en retlig fejl, da han besluttede at udelukke sagsøgeren på grundlag af angivelige tilsidesættelser af væsentlige forpligtelser, der fandt sted for tilstrækkeligt længe siden til, at muligheden for at pålægge sanktioner for disse handlinger er forældet.

Ottende anbringende om, at proportionalitetsprincippet ikke er blevet anvendt i forhold til offentliggørelsen.

Det gøres gældende, at den anvisningsberettigede undlod at anvende proportionalitetsprincippet, som fastsat i artikel 109, stk. 3, i forordning 966/2012 ¹ og i artikel 106, stk. 16, i forordning 966/2012 som ændret, i forhold til afgørelsen om at offentliggøre udelukkelsen.

Niende anbringende om, at artikel 106, stk. 16, andet afsnit, i forordning 966/2012 som ændret ikke er blevet anvendt i forhold til offentliggørelsen.

Den anvisningsberettigede undlod at anvende artikel 106, stk. 16, i forordning 966/2012 som ændret, da han undlod at medtage en angivelse i den påtænkte offentliggørelse om, at der ikke var afsagt endelig dom.

____________

¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).

¹ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25.10.2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1).