DOMSTOLENS DOM (Syvende Afdeling)
8. maj 2024 (*)
»Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 73 – levering af varer og tjenesteydelser – apportindskud i form af fast ejendom – beskatningsgrundlag – modpart – egenkapital – nominel værdi – udstedelseskurs«
I sag C-241/23,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Polen) ved afgørelse af 24. februar 2023, indgået til Domstolen den 18. april 2023, i sagen
P. sp. z o.o.
mod
Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Warszawie,
procesdeltager:
Rzecznik Małych i Średnich Przedsiębiorców,
har
DOMSTOLEN (Syvende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, F. Biltgen, formanden for Anden Afdeling, A. Prechal (refererende dommer), som fungerende dommer i Syvende Afdeling, og dommer M.L. Arastey Sahún,
generaladvokat: J. Kokott,
justitssekretær: A. Calot Escobar,
på grundlag af den skriftlige forhandling,
efter at der er afgivet indlæg af:
– P. sp. z o.o. ved J. Martini, doradca podatkowy,
– Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Warszawie ved radca prawny J. Kazimierczak,
– Rzecznik Małych i Średnich Przedsiębiorców ved radca prawny P. Chrupek,
– den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,
– Europa-Kommissionen ved M. Herold og U. Małecka, som befuldmægtigede,
og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 73 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1), som ændret ved akten om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (EUT 2012, L 112, s. 21) (herefter »momsdirektivet«).
2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem P. sp. z o.o. og Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Warszawie (direktøren for skatte- og afgiftsmyndigheden i Warszawa, Polen) (herefter »appelmyndigheden«) vedrørende denne myndigheds afslag på at tage hensyn til dette selskabs fradrag af merværdiafgift (moms), der fremgår af de af W. og af B. udstedte fakturaer for indskud i fast ejendom foretaget af disse selskaber i P.s selskabskapital.
Retsforskrifter
EU-retten
3 Momsdirektivets artikel 73 bestemmer:
»Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.«
4 Dette direktivs artikel 74 fastsætter:
»Når en afgiftspligtig person udtager eller anvender en vare fra sin virksomhed, eller når en afgiftspligtig person eller personer, som indtræder i hans rettigheder, når han ophører med sin afgiftspligtige økonomiske virksomhed, ligger inde med varer som omhandlet i artikel 16 og 18, er afgiftsgrundlaget købsprisen for varerne eller for tilsvarende varer eller i mangel af en købspris kostprisen på det tidspunkt, hvor disse transaktioner finder sted.«
5 Det nævnte direktivs artikel 80 har følgende ordlyd:
»1. For at forebygge momssvig eller momsunddragelse kan medlemsstaterne fastsætte, at i forbindelse med levering af varer og ydelser til modtagere, til hvem der findes familiemæssige eller andre nære personlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger samt ejendomsretlige, finansielle eller retlige bindinger som fastsat af medlemsstaten, svarer beskatningsgrundlaget til normalværdien i følgende tilfælde:
a) hvis modværdien er lavere end normalværdien, og modtageren af leveringen eller ydelsen ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177
b) hvis modværdien er lavere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177, og leveringen er omfattet af fritagelse i henhold til artikel 132, 135, 136, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, og artikel 380-390c
c) hvis modværdien er højere end normalværdien, og leverandøren ikke har fuld fradragsret i henhold til artikel 167-171 og artikel 173-177.
I forbindelse med første afsnit kan retlige bindinger også omfatte forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager eller arbejdstagerens familie eller andre nært forbundne personer.
2. Når medlemsstaterne gør brug af den i stk. 1 nævnte mulighed, kan de definere de kategorier af leverandører, tjenesteydere, erhververe eller kunder, som foranstaltningerne finder anvendelse på.
[...]«
Polsk ret
6 Artikel 29a i ustawa o podatku od towarów i usług (lov om afgift på varer og tjenesteydelser) af 11. marts 2004 (Dz. U. af 2011, nr. 177, position 1054) med senere ændringer (herefter »momsloven«), bestemmer i stk. 1:
»Med forbehold for stk. 2-5, artikel 30a til 30c, artikel 32, artikel 119 samt artikel 120, stk. 4 og 5, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som vareleverandøren eller tjenesteyderen har modtaget eller skal modtage fra aftageren eller tredjemand fra salget, herunder tilskud, støtte og andre tillæg af lignende art, der har en direkte indflydelse på prisen af varer eller tjenesteydelser, som den afgiftspligtige person har leveret.«
7 Lovens artikel 86, stk. 1, bestemmer:
»I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, har den afgiftspligtige person i henhold til artikel 15 ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage den indgående moms, med forbehold af artikel 114, artikel 119, stk. 4, artikel 120, stk. 17 og 19, samt artikel 124.«
8 Den nævnte lovs artikel 88 har følgende ordlyd:
»3a. Fakturaer og tolddokumenter kan ikke danne et grundlag for nedsættelse af den afgift, der skal betales, eller for tilbagebetaling af en afgiftsdifference eller for tilbagebetaling af indgående afgift, hvis de beløb, der fremgår af
[...]
4) udstedte fakturaer, korrigerende fakturaer eller tolddokumenter
[...]
b) angiver beløb, der ikke stemmer overens med virkeligheden, for så vidt angår de positioner, hvor de beløb, der ikke stemmer overens med virkeligheden, er angivet.
[...]«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
9 P. er et momspligtigt selskab, hvis selskabskapital er opdelt i aktier.
10 Mellem udgangen af 2014 og begyndelsen af 2015 forhøjede P. denne kapital ved apportindskud fra W. og fra B. Navnlig indgik disse to selskaber flere kontrakter med P. om overførsel af fast ejendom, der tilhørte dem, og et kontantindskud til gengæld for aktier fra P. P. indgik således den 3. oktober, den 28. november og den 29. december 2014 kontrakter med W., i henhold til hvilke W. overførte 23 faste ejendomme og et vist beløb af penge til P. til gengæld for 4 767, 1 164 og 7 745 aktier udstedt af P. Endvidere indgik P. den 3. oktober og den 28. november 2014 kontrakter med B., hvorefter B. overførte to faste ejendomme til P. og et vist beløb til gengæld for henholdsvis 2 100 og 133 aktier udstedt af P. Disse kontrakter fastsætter, at vederlaget for apportindskud i P.s kapital udgøres af aktier i sidstnævnte, der værdiansættes til udstedelsesprisen. Denne pris er på 35 287,19 polske zloty (PLN) pr. aktie, dvs. ca. 8 123 EUR. Ved fastsættelsen af denne pris baserede parterne sig på værdien af de tilførte ejendomme, således som denne var blevet vurderet af tredjemand på grundlag af markedsprisen.
11 I sine momsangivelser for fjerde kvartal 2014 og for første kvartal af 2015 medregnede P. momsbeløbet og det nettobeløb, der fremgik af de fakturaer, som W. og B. havde udstedt vedrørende apportindskud i fast ejendom til P. Disse beløb blev beregnet på grundlag af udstedelseskursen af de aktier i P., der var modtaget som modydelse for disse indskud.
12 Ved afgørelse af 28. marts 2017 fastslog Naczelnik Pierwszego Urzędu Skarbowego Warszawa-Śródmieście w Warszawie (chefen for den første skattemyndighed i Warszawa – indre by Warszawa, Polen), som er myndigheden i første instans, at momsgrundlaget for de indskud, som W. og B. havde foretaget i forbindelse med kapitalforhøjelsen i P., skulle beregnes under hensyntagen til den nominelle værdi af aktierne i P., som svarer til 50 PLN pr. aktie, dvs. ca. 11,50 EUR, og ikke udstedelseskursen, som svarer til 35 287,19 PLN pr. aktie, dvs. ca. 8 123 EUR. Denne myndighed rejste således tvivl om P.s ret til at fradrage moms af de nævnte indskud, som svarede til det beløb, der oversteg det beløb, der var beregnet på grundlag af aktiernes nominelle værdi.
13 Ved afgørelse af 30. juni 2017 stadfæstede appelmyndigheden nævnte myndighed i første instans’ afgørelse efter at have fastslået, at de beløb, der fremgik af de fakturaer, som W. og B. havde udstedt, og som vedrørte apportindskud i fast ejendom i P. til gengæld for aktier i P., ikke fuldt ud var i overensstemmelse med virkeligheden, og at de følgelig i henhold til momslovens artikel 86, stk. 1, ikke gav P. ret til momsfradrag. Ifølge appelmyndigheden skal det vederlag, som W. og B. modtog til gengæld for apportindskud i P.s kapital, vurderes på grundlag af aktiernes nominelle værdi.
14 Ved dom af 29. maj 2018 forkastede Wojewódzki Sąd Administracyjny w Warszawie (den regionale domstol i forvaltningsretlige sager i Warszawa, Polen) P.s søgsmål til prøvelse af appelmyndighedens afgørelse. Under henvisning til bl.a. momslovens artikel 29a, stk. 1, og artikel 88, stk. 3a, nr. 4, litra b), fastslog denne ret, at den modydelse, som skal betales til en enhed, som foretager et apportindskud i et selskab i en anden form end en virksomhed eller en organiseret del af en virksomhed, svarer til den nominelle værdi af de aktier, som dette selskab har overdraget til dette selskab som vederlag for dette indskud.
15 P. har iværksat kassationsappel til prøvelse af denne dom ved den forelæggende ret, Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Polen). P. er navnlig af den opfattelse, at momslovens artikel 29a, stk. 1, fejlagtigt er blevet fortolket således, at den kræver, at afgiftsgrundlaget for en transaktion, der udgør et apportindskud, fastsættes på grundlag af den nominelle værdi af de aktier, der er modtaget som modydelse herfor. En korrekt fortolkning af denne bestemmelse kræver, at der tages hensyn til udstedelsesprisen for aktierne ved beregningen af afgiftsgrundlaget for det pågældende indskud. Dette grundlag skal i givet fald nedsættes med værdien af kontantindskuddet, som P. har modtaget i forbindelse med transaktionen.
16 Den forelæggende ret er af den opfattelse, at i tilfælde af et apportindskud som betaling for aktier kan markedsværdien af genstanden for dette indskud for det første ikke tjene til at fastlægge momsgrundlaget for dette indskud, og for det andet er modværdien aktierne i dette selskab.
17 Den forelæggende ret er derimod af den opfattelse, at Domstolen endnu ikke har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt der ved fastsættelsen af et sådant afgiftsgrundlag i et sådant tilfælde skal tages hensyn til aktiernes nominelle værdi eller derimod til deres udstedelseskurs i overensstemmelse med, hvad parterne har aftalt.
18 Den forelæggende ret er derfor i tvivl om, hvorledes afgiftsgrundlaget for momsen i det foreliggende tilfælde skal fastlægges. Den forelæggende ret har i denne forbindelse præciseret, at den nominelle værdi af de aktier, som de omhandlede afgiftsmyndigheder har lagt til grund som afgiftsgrundlag, åbenbart ikke svarer til værdien af de faste ejendomme, der er blevet indskudt i P., og at de pågældende parter som følge af denne skævhed i kontrakterne om apportindskud har aftalt, at modværdien for disse indskud udgøres af aktier i P., der værdiansættes til udstedelsesprisen. Den sidstnævnte fremgangsmåde gør det muligt at give de pågældende transaktioner en gensidig karakter.
19 På denne baggrund har Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal der ved den modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage for levering af varer som omhandlet i artikel 73 i [momsdirektivet], forstås den pålydende værdi af de tegnede aktier, eller [udstedelseskursen for] disse aktier, hvis parterne var enige om, at modværdien skulle udgøres af aktiernes [udstedelseskurs]?«
Det præjudicielle spørgsmål
20 Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om momsdirektivets artikel 73 skal fortolkes således, at afgiftsgrundlaget for et første selskabs apportindskud i form af fast ejendom i et andet selskab til gengæld for aktier i sidstnævnte selskab skal fastsættes på grundlag af disse aktiers nominelle værdi, når disse selskaber har aftalt, at vederlaget for dette indskud i kapitalen udgøres af de nævnte aktiers udstedelseskurs.
21 I denne henseende fremgår det af ordlyden af momsdirektivets artikel 73, at afgiftsgrundlaget omfatter den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage for levering af varer og ydelser.
22 Denne modydelse skal ikke nødvendigvis være i penge. Bytteaftaler, hvor modværdien pr. definition består af naturalydelser, og transaktioner, hvor modværdien består af penge, er således ud fra et økonomisk og kommercielt synspunkt to identiske situationer i forhold til momsdirektivet. Modværdien for en levering af ydelser eller varer kan således bestå i en levering af ydelser eller varer og udgøre afgiftsgrundlaget for denne som omhandlet i dette direktivs artikel 73 (jf. i denne retning dom af 10.1.2019, A, C-410/17, EU:C:2019:12, præmis 35 og 36 og den deri nævnte retspraksis).
23 Det er dog vigtigt, at leveringen af varer eller ydelser foretages mod vederlag, dvs. at der er en direkte sammenhæng mellem de udvekslede varer eller ydelser, og at værdien af den vare eller ydelse, der er givet herfor, kan opgøres i penge. En sådan direkte sammenhæng foreligger, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som leveres til modtageren (jf. i denne retning dom af 10.1.2019, A, C-410/17, EU:C:2019:12, præmis 31 og 35 og den deri nævnte retspraksis).
24 I det foreliggende tilfælde foretog P. flere forhøjelser af sin kapital ved at erhverve ejendomsretten til de faste ejendomme tilhørende W. og B. Den modydelse, som disse selskaber modtog for indskuddene i P. i deres faste ejendomme, svarer til aktier i P., som P. har udstedt i denne forbindelse.
25 Der er således en direkte forbindelse mellem W.s og B.s overdragelse af disse ejendomme og disse selskabers tildeling af aktier i P. Desuden kan værdien af de aktier, der er blevet overdraget til de nævnte selskaber, opgøres i penge.
26 Hvad angår værdiansættelsen af disse aktier i penge fremgår det af de sagsakter, som Domstolen råder over, at den nominelle værdi af aktierne i et erhvervsdrivende selskab i henhold til polsk ret i det væsentlige defineres som værdien pr. aktie af de finansielle og ikke-finansielle aktiver, som de stiftende selskabsdeltagere har indskudt, således som defineret i selskabets vedtægter. Denne værdi er således værdien af hver enkelt aktie i et selskab, der besiddes af dettes aktionærer på tidspunktet for dets stiftelse, og den fastsættes på grundlag af deres indskud i selskabet på dette tidspunkt. Udstedelseskursen for en aktie svarer til værdien af denne på udstedelsestidspunktet. Ved stiftelsen af et selskab er udstedelseskursen af en aktie således i princippet lig med aktiens nominelle værdi. Værdien af et selskab kan imidlertid, ligesom den kan falde, stige under dets eksistens, bl.a. under hensyn til dets virksomhed, således at værdien af hver enkelt af dette selskabs aktier kan være højere eller lavere end aktiens nominelle værdi. Når et selskab, hvis aktiers værdi er steget, siden dets oprettelse, udsteder nye aktier, er udstedelsesprisen for disse i almindelighed højere end den nominelle værdi af de eksisterende aktier for at undgå en udvanding af værdien af de sidstnævnte aktier.
27 Det fremgår i øvrigt af fast retspraksis, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer mod vederlag, udgøres af den modværdi, som den afgiftspligtige faktisk har modtaget i denne forbindelse. Denne modværdi udgør den subjektive værdi, dvs. den faktisk modtagne værdi, og ikke en værdi ansat efter objektive kriterier (jf. i denne retning dom af 19.12.2012, Orfey, C-549/11, EU:C:2012:832, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis).
28 Hvis denne værdi ikke er et pengebeløb, som parterne er blevet enige om, må den for at være subjektiv være lig med den værdi, som modtageren af en levering af varer, der udgør modværdien for en anden levering af varer, tillægger de varer, han efterspørger, og svare til det beløb, som han er villig til at betale for at opnå dette formål (jf. i denne retning dom af 19.12.2012, Orfey, C-549/11, EU:C:2012:832, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).
29 I det foreliggende tilfælde svarer den subjektive værdi af modværdien for apportindskud i fast ejendom til den pengeværdi, som W. og B. tilførte aktierne i P., da de accepterede disse til gengæld for disse indskud i sidstnævntes kapital.
30 Med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse fremgår det af de kontrakter, der er indgået mellem på den ene side W. og B. og på den anden side P., at vederlaget for inkorporeringen af de faste ejendomme, der hidtil var ejet af W. og B., svarer til tildelingen af et antal aktier, hvis enhedsværdi fastsættes på grundlag af udstedelseskursen af en sådan aktie. Det følger heraf, at den subjektive værdi af hver af disse aktier, som W. og B. tegnede i forbindelse med denne kapitalforhøjelse, svarer til udstedelsesprisen for de nævnte aktier.
31 Denne udstedelsespris, som beløber sig til 35 287,19 PLN, som svarer til ca. 8 123 EUR, svarer således til den værdi i penge, der er aftalt og faktisk modtaget af W. og B. for hver af aktierne i P.
32 Eftersom afgiftsgrundlaget for de faste ejendomme, der overføres til P., i henhold til momsdirektivets artikel 73 for det første skal fastsættes på grundlag af den aftalte modydelse, som W. og B. faktisk har modtaget i denne henseende, og for det andet fordi P. og disse selskaber har aftalt, at denne modydelse består i tildeling af aktier i P. til en udstedelsespris på 35 287,19 PLN pr. aktie, skal denne udstedelsespris og ikke disse aktiers nominelle værdi, som er 50 PLN, som svarer til ca. 11,50 EUR, følgelig tages i betragtning ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget for afståelsen af disse faste ejendomme.
33 Denne vurdering drages ikke i tvivl af den omstændighed, at aktiernes udstedelseskurs i det foreliggende tilfælde blev fastsat af parterne efter en tredjemands vurdering af markedsværdien af de tilførte ejendomme. Som Rzecznik Małych i Średnich Przedsiębiorców (forligsmand for små og mellemstore virksomheder, Polen) har anført i sit indlæg, vidner denne vurdering udelukkende om den omstændighed, at disse parter har aftalt vilkår og betingelser svarende til dem, som andre parter kunne have aftalt med henblik på salg af sådanne ejendomme på markedet. Den påvirker ikke konstateringen af, at parterne i tvisten i hovedsagen har aftalt, at værdien af de omhandlede aktier svarer til deres udstedelseskurs.
34 Den omstændighed, at den aftalte pris svarer til markedsprisen, godtgør således ikke, at afgiftsgrundlaget for momsen fastsættes på grundlag af en objektiv værdi i stedet for den subjektive værdi, som de nævnte parter reelt er blevet enige om. Følgelig fastsættes den faktisk aftalte modydelse for de omhandlede ejendomme, som i henhold til momsdirektivets artikel 73 udgør momsgrundlaget, under hensyntagen til antallet af aktier i P., der er værdiansat i henhold til deres udstedelsespris, som W. og B. har kunnet tegne.
35 Den vurdering, der fremgår af denne doms præmis 32, drages heller ikke i tvivl af det argument, som den polske regering har fremført i sine indlæg, og som er fremsat af appelmyndigheden, således som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, hvorefter aktiernes nominelle værdi bestemmer omfanget af de formue- og ikke-formueretlige rettigheder og forpligtelser, som aktionærerne i et selskab har. Selv om dette er tilfældet, kan det nemlig ikke udledes heraf, at den nominelle værdi svarer til den modydelse, der er aftalt mellem parterne, eftersom de kontrakter, som parterne har indgået i tilknytning til den omhandlede kapitalforhøjelse, bestemmer, at de nye aktier, der udstedes som modydelse for apportindskud i fast ejendom, skal tegnes til deres udstedelseskurs.
36 Denne fastsættelse af afgiftsgrundlaget for momsen er imidlertid ikke, således som Europa-Kommissionen har anført, til hinder for, at den forelæggende ret under hensyntagen til samtlige relevante omstændigheder kan efterprøve, om den værdi, som parterne er blevet enige om, faktisk afspejler den økonomiske og forretningsmæssige virkelighed og ikke er resultatet af misbrug (jf. i denne retning dom af 10.1.2019, A, C-410/17, EU:C:2019:12, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).
37 Endvidere giver momsdirektivets artikel 80 udtrykkeligt medlemsstaterne mulighed for med henblik på at forebygge momssvig eller momsunddragelse i visse tilfælde at anvende normalværdien som afgiftsgrundlag ved levering af varer og ydelser til modtagere, til hvem der findes familiemæssige eller andre nære personlige, ledelsesmæssige eller medlemsmæssige bindinger samt ejendomsretlige, finansielle eller retlige bindinger som fastsat af medlemsstaten.
38 Da denne bestemmelse imidlertid fraviger reglen om, at afgiftsgrundlaget er den modværdi, som den afgiftspligtige faktisk har modtaget, skal den fortolkes strengt. Det er således blevet fastslået, at de anvendelsesbetingelser, der er fastsat i den nævnte bestemmelse, er udtømmende, og national lovgivning kan dermed ikke på grundlag af denne bestemmelse fastsætte, at afgiftsgrundlaget udgøres af transaktionens normalværdi i andre tilfælde end dem, der er opregnet i bestemmelsen (dom af 19.12.2012, Orfey, C-549/11, EU:C:2012:832, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).
39 I det foreliggende tilfælde er der imidlertid intet i de sagsakter, som Domstolen råder over, som tyder på, at udstedelseskursen af de omhandlede aktier skyldes misbrug, eller at Republikken Polen har truffet foranstaltninger i henhold til momsdirektivets artikel 80, og at de finder anvendelse.
40 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal den forelæggende rets spørgsmål besvares med, at momsdirektivets artikel 73 skal fortolkes således, at afgiftsgrundlaget for et første selskabs apportindskud i form af fast ejendom i et andet selskab til gengæld for aktier i sidstnævnte selskab skal fastsættes på grundlag af disse aktiers udstedelseskurs, når disse selskaber har aftalt, at vederlaget for dette indskud i kapitalen udgøres af de nævnte aktiers udstedelseskurs.
Sagsomkostninger
41 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra de nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Syvende Afdeling) for ret:
Artikel 73 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem,som ændret ved akten om Republikken Kroatiens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
skal fortolkes således, at
afgiftsgrundlaget for et første selskabs apportindskud i form af fast ejendom i et andet selskab til gengæld for aktier i sidstnævnte selskab skal fastsættes på grundlag af disse aktiers udstedelseskurs, når disse selskaber har aftalt, at vederlaget for dette indskud i kapitalen udgøres af de nævnte aktiers udstedelseskurs.
Underskrifter