Language of document :

Sag anlagt den 25. oktober 2013 – Hostel Tourist World mod KHIM – WRI Nominees (HostelTouristWorld.com)

(Sag T-566/13)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Hostel Tourist World, SL (Sevilla, Spanien) (ved advokat J.M. Bartrina Díaz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: WRI Nominees Ltd (Luxembourg, Luxembourg)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet af Harmoniseringskontoret annulleres og omgøres, for så vidt som den tog den af WRI Nominees Ltd indgivne klage eller appel til følge vedrørende slettelsen eller ugyldighedserklæringen af EF-varemærke nr. 7 241 862 HOSTELTOURISTWORLD.COM for klasse 39 og 43 i den internationale nomenklatur.

Den af WRI Nominees Ltd indgivne ugyldighedsbegæring vedrørende EF-varemærke nr. 7 241 862 »HOSTELTOURISTWORLD.COM« for tjenesteydelser i klasse 35, 39 og 43 i den internationale nomenklatur afvises eller erklæres ugrundet i medfør af artikel 65, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, eller det pålægges subsidiært Harmoniseringskontoret at vedtage de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af den dom, der giver medhold i de ved nærværende stævning nedlagte påstande.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Figurmærket »HostelTouristWorld.com« for tjenesteydelser i klasse 35, 39 og 43 – EF-varemærkeregistrering nr. 7 241 862

Indehaver af EF-varemærket: Hostel Tourist World, SL

Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: WRI Nominees Ltd

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 53, stk. 1, litra a), og artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med samme forordnings artikel 53, stk. 1, litra c)

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen

Appelkammerets afgørelse: Delvis medhold i den af WRI Nominees Ltd indgivne klage og delvis ophævelse af annullationsafdelingens afgørelse

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 63 og 64 i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 53, stk. 1, litra a).