Rettens dom (Niende Afdeling) af 10. december 2015 – Belgien mod Kommissionen

(Sag T-563-/13)

»EGFL – udgifter, der er udelukket fra finansiering – udgifter afholdt af Belgien – frugt og grøntsager – begrundelsespligt – betingelser for anerkendelse af en producentorganisation – en producentorganisations udlicitering af væsentlige aktiviteter – beløb, der udelukkes – proportionalitet«

1.                     Landbrug – den fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EGFL – afslutning af regnskaber – afvisning af at anerkende udgifter, der følger af uregelmæssigheder ved anvendelsen af EU-lovgivningen – den berørte medlemsstats anfægtelse – bevisbyrde – fordeling mellem Kommissionen og medlemsstaten (Rådets forordning nr. 1234/2007; Kommissionens forordning nr. 1580/2007) (jf. præmis 36-40)

2.                     Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – producentorganisationer – de nationale myndigheders anerkendelse af disse organisationer i tilfælde af udlicitering af væsentlige aktiviteter – betingelser – kontraktmæssig aftale, der gør det muligt for producentorganisationen at forblive ansvarlig for udøvelsen af den udliciterede aktivitet samt for kontrollen med den samlede drift (Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 125d; Kommissionens forordning nr. 1580/2007, art. 29, stk. 1) (jf. præmis 53-59, 70, 72 og 73)

3.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – ingen fremstilling af retlige søgsmålsgrunde i stævningen – henvisning til samtlige bilag til stævningen – afvisning [statutten for Domstolen, art. 21, stk. 1; Rettens procesreglement, art. 76, litra d)] (jf. præmis 83)

4.                     Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – producentorganisationer – fastsættelse af markedsføringsregler – muligheden for producenterne for at integrere en organisation med det ene formål at fastsætte priserne for varer, der ligger uden for organisationens kontrol – udelukket (Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 122) (jf. præmis 101)

5.                     Landbrug – fælles markedsordning – frugt og grøntsager – producentorganisationer – finansiering gennem EGFL – de nationale myndigheders anerkendelse af disse organisationer – betingelser – strukturer og personale – pligt for direktøren for en organisation til at have kendskab til medlemmernes produktion (Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 125b; Kommissionens forordning nr. 1580/2007, art. 25) (jf. præmis 116, 119, 120 og 122)

6.                     Landbrug – den fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EGFL – afslutning af regnskaber – endeligt afslag på finansiering af visse udgifter – nødvendigheden af en forudgående kontradiktorisk procedure (jf. præmis 138)

7.                     Landbrug – den fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EGFL – afslutning af regnskaber – afvisning af at anerkende udgifter, der følger af uregelmæssigheder ved anvendelsen af EU-lovgivningen – Kommissionens angivelse af de bestemmelser, der ligger til grund for afgørelsen – tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 1234/2007, art. 122 og art. 125b, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 1580/2007, art. 25 og art. 28, stk. 1] (jf. præmis 146)

8.                     Landbrug – den fælles landbrugspolitik – finansiering gennem EGFL – afslag på at afholde uretmæssige udgifter – en medlemsstats ulovlige anerkendelse af en producentorganisation – anvendelse af en fast takst – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (Rådets forordning nr. 1290/2005, art. 31, stk. 2, og nr. 1234/2007, art. 122) (jf. præmis 151, 152 og 154)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/433/EU af 13. august 2013 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 219, s. 49), for så vidt som den vedrører udgifter afholdt af Kongeriget Belgien, eller under alle omstændigheder en nedsættelse af det beløb, der udelukkes fra finansiering.

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.