Language of document : ECLI:EU:T:2016:63





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 4. februar 2016 – Isotis mod Kommissionen

(Sag T-562/13)

»Voldgiftsbestemmelse – rammeprogram for konkurrenceevne og innovation – REACH112-kontrakt – tilbagebetaling af de forudbetalte beløb – Støtteberettigede omkostninger«

1.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – rettens kompetence til at påkende et modkrav – grundlag (Art. 256, stk. 1, TEUF og art. 272 TEUF) (jf. præmis 46-48)

2.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – kontrakt, der tildeler finansiel EU-støtte til gennemførelsen af et projekt inden for forskning, teknologisk udvikling og demonstration – anmodning om anerkendelse af, at visse udgifter er støtteberettigede, og om udbetaling af visse beløb – fremsættelse af modkrav samt krav om morarenter i svarskriftet – formaliteten [(Art. 272 TEUF; Rettens procesreglement (1991)] (jf. præmis 57-59, 61 og 62)

3.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – Kommissionens krav om tilbagebetaling af beløb udbetalt på grundlag af en aftale indgået inden for rammerne af et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation – ingen begrundelsespligt [art. 288 TEUF og art. 296 TEUF, stk. 2; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c)] (jf. præmis 79 og 80)

4.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Rettens kompetence defineret alene i artikel 272 og voldgiftsklausulen – anvendelse af nationale kompetenceregler – udelukkelse – anvendelse af nationale bevisregler – omfattet (art. 272 TEUF) (jf. præmis 89)

Sagens genstand

Dels en påstand støttet på artikel 272 TEUF om principalt, at det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af den forhåndsfinansiering til et beløb af 47 197,93 EUR, der blev betalt til sagsøgeren i henhold til kontrakt nr. 238940 »REsponding to All Citizens needing Help (REACH112)«, som blev indgået mellem Europa-Kommissionen og sagsøgeren, er ugrundet, og subsidiært at det fastslås, at Kommissionens krav om tilbagebetaling af den pågældende forhåndsfinansiering for så vidt angår de udgifter, der blev forelagt Kommissionen for den første referenceperiode af REACH112-projektet, til et beløb af 13 821,12 EUR er ugrundet, dels en modpåstand om, at sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale den uberettiget udbetalte forhåndsfinansiering inden for rammerne af denne kontrakt samt morarenter

Konklusion

1)

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden fra Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis om, at det fastslås, at eftersom de almindelige betingelser i det sjette rammeprogram ikke finder anvendelse på den omhandlede kontrakt, skal selskabet ikke betale en engangsbetaling i henhold til denne kontrakt, og Kommissionen har følgelig misligholdt kontrakten ved at erklære sin hensigt om at kræve en sådan betaling er lagt.

2)

Påstanden fra Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis om, at det fastslås, at kravet om tilbagebetaling af den forhåndsfinansiering, som selskabet modtog i henhold til kontrakt nr. 238940 »REsponding to All Citizens needing Help (REACH112)«, tages til følge, for så vidt angår de af selskabet anmeldte omkostninger for den første referenceperiode af REACH112-projektet.

3)

I øvrigt frifindes sagsøgte.

4)

Kommissionens påstand om, at Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis tilpligtes at tilbagebetale den forhåndsfinansiering, som selskabet modtog i henhold til kontrakt nr. 238940 »REsponding to All Citizens needing Help (REACH112)«, forkastes, for så vidt angår de omkostninger, der blev anmeldt af selskabet for den første referenceperiode af REACH112-projektet.

5)

Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis betaler Kommissionen et beløb på 33 376,81 EUR med tillæg af renter på 4% p.a. fra den 29. oktober 2013 indtil den fulde betaling af dette beløb.

6)

Koinonia Tis Pliroforias Anoichti Stis Eidikes Anagkes – Isotis og Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.