Sag T-350/13

Jordi Nogues, SL

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

»EU-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EU-figurmærket BADTORO – de ældre EU-ordmærker og det ældre nationale figurmærke TORO – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – lighed mellem varerne og tjenesteydelserne – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Syvende Afdeling) af 20. september 2017

1.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – EU-figurmærket BADTORO og EU-ordmærkerne og EU-figurmærket TORO

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

2.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

3.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – visuel lighed mellem et figurmærke og et ordmærke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

4.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – lighed mellem de pågældende varemærker – bedømmelseskriterier – sammensat varemærke – fælles bestanddel i to varemærker, der har en dominerende stilling i det yngre varemærke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 19-21 og 68-70)

2.      Helhedsvurderingen af risikoen for forveksling skal for så vidt angår den visuelle, fonetiske eller begrebsmæssige lighed af de omtvistede tegn være støttet på det helhedsindtryk, disse giver, idet der bl.a. skal tages hensyn til deres særprægede og dominerende bestanddele. Den opfattelse, som gennemsnitsforbrugeren har af de pågældende varer og tjenesteydelser, spiller en afgørende rolle i helhedsvurderingen af den nævnte risiko. I denne henseende opfatter gennemsnitsforbrugeren normalt et varemærke som en helhed og undersøger ikke dets forskellige detaljer.

Endvidere kan vurderingen af ligheden mellem to varemærker ikke begrænses til, at der alene tages hensyn til én bestanddel i et sammensat varemærke, og til at sammenligne denne bestanddel med et andet varemærke. Sammenligningen skal tværtimod foretages ved at undersøge de omtvistede varemærker, hvorved hvert varemærke betragtes i sin helhed, hvilket ikke udelukker, at det helhedsindtryk, som et sammensat varemærke fremkalder i erindringen hos den relevante kundekreds, under visse omstændigheder kan være domineret af en eller flere af varemærkets bestanddele. Det er kun, når alle de andre varemærkebestanddele er uden betydning, at bedømmelsen af ligheden kan foretages alene på grundlag af den dominerende bestanddel. Dette kan navnlig være tilfældet, når denne bestanddel i sig selv kan præge det billede af dette varemærke, som den relevante kundekreds har i erindringen, således at alle varemærkets andre bestanddele er uden betydning i helhedsindtrykket af det.

(jf. præmis 23 og 24)

3.      Såfremt et varemærke er sammensat af ord- og figurbestanddele – selv om de førstnævnte i princippet har mere særpræg end de andre, fordi gennemsnitsforbrugeren lettere henviser til de omhandlede varer ved at citere varemærkenavnet end ved at beskrive dettes figurbestanddel – følger det ikke deraf, at et varemærkes ordbestanddele altid skal anses for at have mere særpræg end figurbestanddelene. I et tilfælde med et sammensat varemærke kan figurbestanddelen nemlig indtage en placering, der svarer til ordbestanddelens placering. De iboende egenskaber ved det omtvistede varemærkes figurbestanddel og ordbestanddel samt disse bestanddeles respektive placeringer skal derfor undersøges med henblik på at identificere den dominerende bestanddel.

(jf. præmis 29)

4.      Selv om den fælles bestanddel i de omtvistede tegn ikke kan antages at dominere helhedsindtrykket, skal denne tages i betragtning ved bedømmelsen af ligheden mellem disse tegn, for så vidt som bestanddelen i sig selv udgør det ældre varemærke og bevarer en selvstændig adskillelsesevne i det varemærke, der er sammensat bl.a. af denne bestanddel, og som søges registreret. I tilfælde af, at en fælles bestanddel har bevaret en selvstændig adskillelsesevne i det sammensatte tegn, kan det helhedsindtryk, som dette tegn skaber, nemlig forlede offentligheden til at tro, at de pågældende varer eller tjenesteydelser hidrører fra i hvert fald økonomisk forbundne virksomheder, og i så fald skal det fastslås, at der foreligger en risiko for forveksling.

Undersøgelsen af, om en af bestanddelene i et sammensat tegn har en selvstændig adskillelsesevne, har således til formål at afgøre, hvilke af de nævnte bestanddele der opfattes af den relevante kundekreds.

Domstolen har med hensyn hertil præciseret, at en bestanddel af et sammensat tegn ikke bevarer en sådan selvstændig adskillelsesevne, hvis denne bestanddel sammen med den anden eller de andre af tegnets bestanddele samlet set udgør en enhed, der har en anden betydning end de nævnte bestanddele hver for sig.

(jf. præmis 32-34)