Language of document : ECLI:EU:F:2008:148

PERSONALERETTENS DOM

(Anden Afdeling)

25. november 2008

Sag F-53/07

Ivanka Iordanova

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – ansættelse – almindelig udvælgelsesprøve – adgangsbetingelser – afslag på ansøgningen – eksamensbeviser«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Ivanka Iordanova dels har nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AST/14/06 om ikke at give hende adgang til prøverne, dels om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for det tab, som hun angiveligt har lidt.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

Tjenestemænd – udvælgelsesprøve – udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver – adgangsbetingelser – fremlagte eksamensbeviser eller dokumenteret erhvervserfaring

(Tjenestemandsvedtægtens bilag III, art. 1og 5)

Udvælgelseskomitéen for en udvælgelsesprøve på grundlag af kvalifikationsbeviser og prøver har ansvaret for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om den enkelte ansøgers eksamensbeviser og dokumenterede erhvervserfaring svarer til det niveau, der kræves i vedtægten og i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Selv om udvælgelseskomitéen er bundet af ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøven, således som den er blevet offentliggjort, råder den herved over et vidt skøn, og Fællesskabets retsinstanser skal begrænse sig til at efterprøve, at dette skøn ikke er udøvet på grundlag af en åbenbar vildfarelse.

(jf. præmis 34 og 35)

Henvisning til:

Retten i Første Instans: 11. februar 1999, sag T-244/97, Mertens mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 23, og II, s. 91, præmis 44; 13. marts 2002, sag T-139/00, Bal mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 33, og II, s. 139, præmis 35; 28. november 2002, sag T-332/01, Pujals Gomis mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 233, og II, s. 1155, præmis 39-41; 11. maj 2005, sag T-25/03, De Stefano mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 573, præmis 34.

Personaleretten: 11. juli 2006, sag F-12/05, Tas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A-1, s. 79, og II-A-1, s. 285, præmis 39 og 43.